Citrongræs-panna cotta med skyr

Frisk og smuk dessert med sødt, stærkt og knas.
Bedømmelse (57 vurderinger)

Min bedømmelse:

Citrongræs-panna cotta med skyr

Frisk og smuk dessert med sødt, stærkt og knas.

Antal portioner

Mangokompot med chili

  • 100 g moden mangofrugt i tern
  • 1½ dl vand
  • 1 tsk fintsnittet grøn chilipeber (uden kerner)
  • 1 spsk rørsukker
  • ½ tsk fintrevet limeskal (usprøjtet)
  • 50 g macademianødder

Hvid chokoladeganache

Sprøde honningkiks

  • 50 g smør
  • 1 spsk honning
  • 4 spsk flormelis
  • 2 spsk hvedemel
  • 2 spsk majsstivelse

Pynt

  • citronverbena eller citronmelisse

Fremgangsmåde:

Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min. Skær bunden af de to stilke citrongræs, flæk dem halvvejs op i den tykke ende, og giv dem et par slag med kniven så indmaden begynder at løsne sig. Hæld fløde, sukker og citrongræs i en lille gryde og bring det i kog ved jævn varme og under omrøring. Tag gryden af varmen. Træk husblassen op af vandet og kom den i den varme flødeblanding. Rør til husblassen er opløst. Lad blandingen køle af - lillefingervarm. Sigt den og vend forsigtigt skyr heri. Fordel panna cottaen i 4 pæne glas (ca. ⅓ fyldte). Stil dem tildækkede på køl i mindst 3 timer, gerne natten over.

Mangokompot med chili

Bring mango, vand, chili og rørsukker i kog i en lille tykbundet gryde. Lad det simre ved svag varme og uden låg i ca. ½ time. Vær opmærksom på at den ikke koger tør, ellers tilsæt mere vand. Lad mangokompotten køle af og vend herefter limeskal i. Rist nødderne i en lille bradepande midt i ovnen - til de er gyldenbrune.

Hvid chokoladeganache

Hak chokoladen fint, og kom den i en skål. Bring fløden i kog, og hæld den over chokoladen. Vent et øjeblik, og rør rundt – indtil chokoladen er smeltet. Fyld ganachen i en sprøjtepose, og sæt den på køl.

Sprøde honningkiks

Smelt smør og honning i en lille tykbundet gryde ved svag varme. Tag gryden af varmen og vend de øvrige ingredienser i. Stil blandingen tildækket på køl i ca. ½ time. Tag ⅓ af dejen og del den i 4 lige store dele og rul dem ud i stænger (ca. ½ cm i diameter og 10 cm lange). Bag stængerne midt i ovnen - til de er gyldenbrune.

Ved serveringen

Fordel mangokompotten på de 4 citrongræs-panna cottaer. Pynt med hvid chokoladeganache og placer den sprøde honningkiks lodret ned i midten.

Ristning af macademianødder

8 - 10 min. ved 175° - traditionel ovn.

Bagetid for honningkiks

8 - 10 min. ved 175° - traditionel ovn.

Tip

Bag resten af dejen til honningkiks og server dem som småkager.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 12920 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 7,3 g
  • Protein: 7 %
  • Kulhydrat: 31 %
  • Fedt: 62 %
Print

Vin match

Riesling Mosel, Tyskland

Riesling-druen vil fungere rigtig fint til denne spændende dessert. Den skal være sød, så der skal stå "spätlese" eller "auslese" på etiketten. Kilde: Martin Nordkvist

Læs også om vin til ost