Enebærglaseret andebryst med selleripuré

Andebryster i lækker sauce med hint af kirsebær og hertil en skøn rodfrugtmos - perfekt til fx Mortens aften....eller en hvilken som helst aften.
Bedømmelse (12 vurderinger)

Min bedømmelse:

Enebærglaseret andebryst med selleripuré

Andebryster i lækker sauce med hint af kirsebær og hertil en skøn rodfrugtmos - perfekt til fx Mortens aften....eller en hvilken som helst aften.

Antal portioner
  • 2 andebryster (ca. 600 g)
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 6 knuste enebær
  • 1 dl kirsebæreddike
  • 3 friske timianblade
  • 2 små knuste hvidløgsfed
  • 2 spsk honning

Selleripuré

  • 1 knoldselleri i grove stykker (ca. 1¼ kg)
  • 4 små hvidløgsfed
  • 1 liter sødmælk
  • 1½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Tilbehør

  • 1 kg kartofler - kogt
  • 300 g dampet broccoli i små buketter
  • 300 g dampede ekstrafine ærter

Fremgangsmåde:

Fjern sener og hinder fra andebrysterne. Rids skindet. Læg andebrysterne med skindsiden nedaf i en kold pande og steg dem ved svag varme i ca. 12 min. Vend dem og steg kødsiden i ca. 15 min. - til kødstykkerne er gennemstegt. Tag kødet af panden og krydr det med salt, peber og enebær. Tør panden af med fx køkkenrulle og tilsæt kirsebæreddike, timian og hvidløg. Kog det ved kraftig varme til væden er næsten helt væk. Smelt honningen heri og vend andebrysterne i glaseringen. Lad andebrysterne hvile tildækket i ca. 10 min.

Selleripuré

Kom selleri og afskallede hvidløg i en gryde sammen med mælken og bring det i kog. Kog det i ca. ½ time eller til sellerien er mør. Hæld mælken i en skål og damp sellerien tør. Kom selleri og hvidløg i en skål og mos det. Tilsæt mælk til en passende konsistens og tilsæt salt og peber. Smag til.

Ved serveringen

Skær andebrysterne ud i tynde skiver. Læg dem på en bund af selleripuré og server straks sammen med grøntsager.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 10430 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 89,3 g
  • Protein: 32 %
  • Kulhydrat: 54 %
  • Fedt: 14 %
Print

Vin match

Corvina, rondinella, molinara Valpolicella, Italien

Fyldig rødvin med lidt sødme. En valpolicella ripasso vil være dejlig Kilde: Martin Nordkvist

Læs mere om vin til and