Fisk en papillotes - ovnbagt fisk i papirpakker

Fileter af rødtunge, friske spinatblade og velsmagende safransauce gør denne opskrift til noget lidt ud over det sædvanlige. Yderst lækker og perfekt til fest.
Bedømmelse (8 vurderinger)

Min bedømmelse:

Fisk en papillotes - ovnbagt fisk i papirpakker

Fileter af rødtunge, friske spinatblade og velsmagende safransauce gør denne opskrift til noget lidt ud over det sædvanlige. Yderst lækker og perfekt til fest.

Antal portioner
  • 600 g friske spinatblade
  • 12 rødtungefileter uden skind (ca. 800 g)
  • 1½ tsk groft salt
  • 300 g laksefilet uden skind
  • 25 g smør i små stykker
  • friskkværnet peber

Safransauce

  • 25 g smør
  • 3 gulerødder i små tern
  • ¼ tsk safrantråde
  • 1 dl vand
  • 1 tsk fintrevet appelsinskal (usprøjtet)
  • ½ dl friskpresset appelsinsaft
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 3 dl Karolines Køkken® Cremefraiche 38%

Tilbehør

  • 240 g vilde ris
  • 150 g landbrød

Fremgangsmåde:

Skær de groveste ribber af spinatbladene og skyl dem grundigt i flere hold koldt vand. Kom spinatbladene i en gryde med det vand, der hænger ved. Damp dem ved kraftig varme og under omrøring ca. 2 min. eller til de er faldet sammen. Pres spinaten fri for væde i en sigte.

Drys rødtungefileterne med 1 tsk af saltet. Skær laksen på tværs i 12 strimler. Klip 6 stykker bagepapir (a ca. 35 x 42 cm). Fordel spinat, resten af saltet, smør, rødtungefileter, laksestrimler og peber midt på de 6 stykker bagepapir. Luk hver pakke ved at rulle de 2 lange papirsider sammen ned mod fisken. Sno hver ende og bøj dem op. Bag fiskepakkerne midt i ovnen.

Safransauce

Smelt imens smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits gulerødderne i ca. 1 min. Knus safrantrådene let og tilsæt dem sammen med vand, appelsinskal, appelsinsaft, salt og peber. Kom cremefraiche i og kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 2 min. Smag safransaucen til.

Tips

I stedet for rødtungefileter kan du vælge søtunge- eller skærisingfileter. I stedet for frisk spinat kan du bruge samme mængde optøet, frossen helbladet spinat. Fiskepakkerne kan tilberedes og stilles i køleskabet 2-3 timer før bagningen. Saucen kan gøres klar, så den blot skal varmes.

Bagetid

Ca. 15 min. ved 225° - traditionel ovn. Sluk ovnen og lad fiskepakkerne stå ved eftervarmen i ca. 10 min.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 17230 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 21,4 g
  • Protein: 24 %
  • Kulhydrat: 29 %
  • Fedt: 47 %
Print

Vin match

Chardonnay Stellenbosch, Sydafrika

Fadlagret hvidvin på chardonnay-druen gerne oversøisk Kilde: Martin Nordkvist

Mere om vin til laks