Fiskefrikadeller med grov kornsalat og citronsauce

Fiskefrikadeller med grov kornsalat og citronsauce

60+ min
Lækre fiskedeller med gulerødder, kapers og estragon, med en rustik kornsalat fyldt med sprøde rodfrugter og søde tranebær, som spiller godt op imod den syrlige citronsauce.
https://www.arla.dk/opskrifter/fiskefrikadeller-med-grov-kornsalat-og-citronsauce/

Sådan gør du

Fiskefrikadeller
  • Rør torsk og laks med salt. Kom gulerod, løg, æg, estragon, mel og kapers i. Tilsæt mælken lidt efter lidt.
  • Lad farsen hvile tildækket i køleskabet i ca. 15 min.
  • Lad smørret blive gyldent i en pande.
  • Form med en ske 12 små frikadeller og steg dem ved jævn til kraftig varme i ca. 10 min. - vend af og til.
Kornsalat
  • Bring imens hønsebouillonen i kog i en tykbundet gryde, og tilsæt perlebyg.
  • Kog kernerne ved svag varme og under låg i ca. 10 min.
  • Tilsæt gulerødder og persillerødder og kog i yderligere ca. 10 min. stadig under låg.
  • Vend det sammen med tranebær, salt og peber i gryden og smag til.
  • Kom samtidig sauce, citronsaft og salt i en lille tykbundet gryde. Bring saucen i kog under omrøring.
  • Vend feldsalat i kornblandingen og anret kornsalaten i et fad.
  • Server straks sammen med fiskefrikadeller og citronsauce.

Du kan evt. få en blanding af hakket torsk og laks hos din fiskehandler.

Fiskefrikadellerne er fryseegnede. Lun dem inden servering.

Energiindhold for hele retten:

10218 kJ / 2442 kcal

Næringsindhold pr. 100g

379 kJ / 91 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,5 g
Protein: 24,3 % 5,4 g
Kulhydrat: 39,6 % 8,8 g
Fedt: 36,1 % 3,7 g
Relateret video
Sådan fileterer du torsk

Der er ingen ben i at filetere fisk – lær hvordan du nemt fileterer torsk med Karolines Køkkenskole.

Ingredienser

Fiskefrikadeller
250 g Finthakket torskefilet uden skind
250 g Finthakket laksefilet uden skind
1 tsk Groft salt
1 Stor fintrevet gulerod (ca. 100 g)
1 Finthakket rødløg (ca. 100 g)
1 Æg
3 spsk Finthakkede estragonblade
3 spsk Hvedemel
2 spsk Finthakkede kapers
½ dl Mælk
20 g Smør
Kornsalat
3 dl Hønsebouillon
100 g Perlebyg (ca. 1¼ dl)
4 Store gulerødder i grove tern (ca. 400 g)
3 Persillerødder i grove tern (ca. 300 g)
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
75 g Tørrede tranebær
½ liter Mælkesauce
2 spsk Friskpresset citronsaft
½ tsk Groft salt
100 g Renset feldsalat