Grillede mørbradbøffer med parmaskinke og edamame-bønnesalat

Lækre bøffer fra grillen, en farverig bønnesalat og som prikken over i'et en færdig kold bearnaise grillsauce. Så nemt at der er masser af tid til at nyde udelivet i haven, ved stranden eller på altanen.
Bedømmelse (24 vurderinger)

Min bedømmelse:

Grillede mørbradbøffer med parmaskinke og edamame-bønnesalat

Lækre bøffer fra grillen, en farverig bønnesalat og som prikken over i'et en færdig kold bearnaise grillsauce. Så nemt at der er masser af tid til at nyde udelivet i haven, ved stranden eller på altanen.

Antal portioner
  • 1 afpudset svinemørbrad (ca. 500 g)
  • 4 skiver parmaskinke (ca. 50 g)
  • ¾ tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Edamame-bønnesalat

  • 400 g dampede haricots verts
  • 300 g dampede edamamebønner (sojabønne)
  • 1 rødløg i halve meget tynde skiver (ca. 100 g)
  • 1 dl fintklippet purløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 1¼ tsk groft salt
  • 100 g rensede blandede babysalatblade
  • 2 dl Karolines Køkken® Fransk Bearnaise grillsauce

Tilbehør

  • 250 g grillet landbrød i skiver
  • ½ citron i både

Fremgangsmåde:

Lad en grill blive godt varm. Skær mørbraden i 8 lige tykke bøffer og tryk dem lidt flade. Del skinken i 8 strimler og læg en strimmel rundt om kanten af hver bøf. Drys med salt og peber og grill bøfferne 8-10 min. til de lige er gennemstegte.

Edamame-bønnesalat

Vend imens alle ingredienserne til bønnesalaten sammen, bortset fra salatbladene. Smag til og anret edamame-bønnesalaten på en bund af spæde salatblade.

Server de varme mørbradbøffer sammen med edamame-bønnesalat, bearnaise grillsauce, lunt grillet brød og citron.

Tip

I stedet for at stege mørbradbøfferne på en havegrill kan du bruge en grillpande eller en almindelig pande - stegetiderne er cirka de sammen. Bruger du den almindelige pande kan du stege i gyldent smør - steg ved kraftig til jævn varme.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 11290 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 44,9 g
  • Protein: 29 %
  • Kulhydrat: 32 %
  • Fedt: 39 %
Print

Vin match

Sangiovese Toscana, Italien

Rødvin fra Toscana vil være det bedste bud til denne ret, og det behøver ikke at være den dyreste, fx en rosso di toscana eller en basic chianti Kilde: Martin Nordkvist

Læs mere om vin til grill-mad