Grillstegte grøntsager og grisegrillspyd

Nemt, hurtigt og delikat.....kød og grøntsager ryger en tur på grillen, kartoflerne skal koges og så er der serveret sammen med den meget lækre færdige bearnaise grillsauce.
Bedømmelse (1 vurderinger)

Min bedømmelse:

Grillstegte grøntsager og grisegrillspyd

Nemt, hurtigt og delikat.....kød og grøntsager ryger en tur på grillen, kartoflerne skal koges og så er der serveret sammen med den meget lækre færdige bearnaise grillsauce.

Antal portioner

Grillstegte grøntsager

  • 1 fennikel i tykke skiver (ca. 250 g)
  • 6 skrubbede gulerødder i lange tykke strimler - gerne med top (ca. 250 g)
  • 150 g rensede radiser - gerne med top
  • 50 g groftrevne blade af hjertesalat
  • 2 dl friske basilikumblade
  • ½ tsk groft salt

Grillgrisespyd

  • 4 skinkeschnitzler (ca. 500 g)
  • 8 bambusspyd - ca. 20 cm lange
  • ½ tsk groft salt
  • ½ spsk sesamfrø - gerne en blanding af sorte og lyse
  • 2 dl Karolines Køkken® Fransk Bearnaise grillsauce

Pynt

  • top af fennikler

Tilbehør

  • 1 kg små skrubbede kartofler - koges

Fremgangsmåde:

Grillstegte grøntsager

Lad en grill eller grillpande blive godt varm. Grill fennikel, gulerødder og radiser i ca. 8 min. - vend af og til. Bland, ved serveringen, de grillede grøntsager med salat, basilikum og salt. Pynt med fennikeltop.

Grillgrisespyd

Skær schnitzlerne i hver 4 strimler (16 i alt). Sæt kødet på de 8 spyd fra side til side, så det danner s'er - tryk det lidt sammen. Grill spyddene 2-3 min. på hver side (4-6 min. i alt - afhængig af hvor gennemstegt du vil have kødet). Drys de grillede spyd med salt og sesamfrø.

Server grillgrisespyddene sammen med de grillstegte grøntsager, bearnaise grillsauce og nykogte kartofler.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 8530 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 28,9 g
  • Protein: 28 %
  • Kulhydrat: 42 %
  • Fedt: 30 %
Print