Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Hjertekage

Fest, Kager, Desserter Hjertekage fra Karolines Køkken (fest)
Bedøm : Giv din vurding af retten 4
 
(15 bedømmelser)
Hjertekage
Del
10 Portioner

Bemærk: Opskriften er blevet skaleret, så mål og tider kan variere.

Kage til 10

  • Hjertebunde
  • æggehvider
  • 150 g sukker (ca. 1¾ dl)
  • 75 g kartoffelmel (ca. 1 dl)
  • 60 g hvedemel (ca. 1 dl)
  • 1 tsk bagepulver
  • æggeblommer
  • Mandelsplitter
  • 3 spsk sukker
  • 1½ spsk vand
  • 50 g mandelsplitter
  • Jordbærfyld
  • 3 blade husblas
  • 250 g friske jordbær
  • 1 spsk sukker
  • 1½ dl jordbærmarmelade
  • 3½ dl Arla Karolines Køkken® Piskefløde 38%
  • 2 tsk fintrevet appelsinskal
  • ½ dl friskpresset appelsinsaft
  • Pynt
  • 2 spsk jordbærmarmelade
  • 500 g ren, rå marcipan
  • 1 spsk flormelis
  • hvide sukkerhjerter
  • friske lyserøde rose

  • Bagetid: Ca. 40 min. ved 150°.

Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 23600 kJ
Energifordeling: Protein: 7%, Kulhydrat: 49%, Fedt: 44%

Ekstra information Fryseegnet: Nej , Tilberedningstid:

Hjertebunde: Pisk æggehviderne stive. Tilsæt sukker og pisk i ca. 3 min. Bland de 2 slags mel og bagepulver sammen og vend det (drysset gennem en sigte) i de stiftpiskede æggehvider sammen med æggeblommerne. Kom dejen i en smurt hjertebageform (ca. 1,3 liter). Bag bunden midt i ovnen. Lad formen stå ca. 10 min. på en bagerist. Vend forsigtigt bunden ud og lad den køle helt af. Flæk bunden i 3 lag med fx en skarp kniv.

Mandelsplitter: Bring sukker, vand og mandelsplitter i kog i en lille pande. Kog ved kraftig varme og under omrøring i ca. 1½ min. Skru ned til jævn varme og kog yderligere 1½ min., eller til mandlerne er tørre og smuldrende. Spred mandlerne ud på et stykke bagepapir og lad dem køle af.

Jordbærfyld: Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Del jordbærrene i kvarte og drys dem med sukker. Bland marmelade og piskefløde sammen i en skål og pisk det til et let skum og vend appelsinskal i. Træk husblassen op af vandet med det vand der hænger ved. Smelt den i en skål i vandbad. Afkøl husblassen med appelsinsaft. Kom den afkølede husblas i flødeskummet under omrøring. Vend jordbær med sukker i og stil blandingen i køleskabet til den begynder at tykne.

Fold et 75 cm langt stykke bagepapir - 4 gange på langs - og stil det ned i hjerteformen som en "krave". Læg en hjertebund i formen så "kraven" står fast. Læg hjertekagen sammen således: Fordel halvdelen af de ristede mandler på bunden og dernæst halvdelen af jordbærfyldet. Så en hjertebund og resten af mandler og jordbærfyld. Slut med den sidste hjertebund og stil kagen tildækket i køleskabet til næste dag.

Pynt: Løft papirkraven op af formen. Vend forsigtigt hjertekagen ud på et fad, så bunden vender opad. Mos marmeladen med en gaffel og smør den ud på kagen. Læg et 80 cm langt stykke plastfolie på køkkenbordet og et stykke omkring en kagerulle. Tril ca. 350 g af marcipanen til en aflang "pølse" og rul den ud til en lang strimmel (ca. 6 x 70 cm). Stil marcipanstrimlen omkring hjertekagen. Rul resten af marcipanen ud til en plade, ca. ½ cm tyk, og skær et stort marcipanhjerte ud - læg evt. hjertebageformen omvendt på som model. Læg forsigtigt marcipanhjertet på kagen. Drys med flormelis og sukkerhjerter og pynt med roser.

Forbered i god tid: Skær marcipanen til med fx en klejnespore. Pak kagen ind i marcipan nogle timer i forvejen. Stil kagen i køleskabet, dækket med et klæde. Pynt med flormelis, hjerter og roser ved serveringen.

Kagen kan også pyntes med rosafarvede sukkerhjerter og/eller marcipanroser. Marcipanen kan erstattes af jordbærflødeskum.

Kilde:

Karolines Køkken

Karolines Køkken

Opskrifterne bliver udviklet efter 'De otte bud'.

 
Tip fra andre
 
  1. Grete - 22. juli 2011

    Nej kagen kan ikke fryses. Du vil kunne bage bundene og komme dem i fryseren. Når du så skal lægge kagen sammen, tager du bundene op af fryseren nogle timer før du skal bruge dem. Venlig Hilsen Grete Møller Arla Forum

  2. jane - 21. juli 2011

    Kan kagen fryses når der er lagt sammen ?

  3. Linn Kamilla - 10. februar 2008

    Kjærlighetsbrød
    Kjærlighets brød

    Ingredienser:
    5 stk. kyss
    3 stk. knus
    4 dl. kjærlighet
    10 dl. lykke
    7 g. verdsettelse

    Tilbredning:
    Bland alle ingrediensene i en hygge aften, rekkefølge kan selv bestemmes, kun fantasien setter grenser.

    Serveres gjerne med en god flaske vin, og noe finger mat.

    Vel bekomme

   

Hvordan gjorde du? Giv et godt tip

Indtast nedenstående nummer med tal
(f.eks. Ethundredetreogfyrre = 143)

Hvorfor skal jeg det?

Opskriften er en del af temaerne:

Opskriften tilhører kategorierne:

Fest, Kager, Forår, Sommer

Opskriften er en del af menuen:

Ny App til din Smartphone

Arla Karolines Køkken® opskrift App

Nu kan du hente den nye Arla Karolines Køkken® App med næsten 4000 opskrifter - til enten iPhone, iPad eller Android. 
Opret indkøbslister, bedøm opskrifter, del opskrifter med venner og familie og meget mere...

De nyeste opskrifter

Korianderris med ostegratineret fisk

Alle de nyeste opskrifter er nu mærket, så du nemmere kan finde dem.

Tilmeld dig ugens madplan

Grønkålssalat med pasta og ostechips

Tilmeld dig vores madplan og få opskrifter fra Arla Karolines Køkken® til ugens hverdage.

Karolines Køkken Kneb

Karolines KøkkenKneb

Ved du, hvordan du parterer en fersk kylling? Se madlavningsvideoer med Bo Bech og teknikvideoer fra Arla Karolines Køkken® her.


Sådan bruger du dine julerester

Lav mad med dine julerester

Fik du købt lidt rigeligt - fx ost, smør, fløde, nødder, tørrede frugter og marcipan til julen? Så se her, hvordan du kan anvende - eller opbevare resterne bedst muligt.

Ugens afstemning

Hvilket laktosefri produkt kunne du tænke dig, vi sendte på markedet?

Stem Se resultater

Har du bedømt en opskrift? Se de seneste bedømte her

Arla Cultura® On the Go

Arla Cultura® On the Go i ny og større udgave

Nu kan du få Arla Cultura® On the Go i en ny og større udgave udviklet til at give en god fornemmelse af mæthed. Bægeret indeholder 250 g mild Arla Cultura® naturel og en lækker kombination af havreflager, branflakes, rosiner, honning og jordbær i toppen.