Hvidkål med oksekød og spidskommen

Hvidkål med oksekød og spidskommen

35 min
Fryseegnet
Hvidkål med oksekød og spidskommen er en velsmagende efterårs- og vinterret med smag fra bl.a. syltet ingefær. Smagen er lidt asiatisk inspireret og retten er super nem at lave. Alle ingrediensene til hvidkål med oksekød kommer i samme pande, som du sagtens kan servere i, så der er heller ikke meget opvask efter aftensmaden. Så server hvidkål med oksekød, når den står på nem aftensmad med den gode kål.
https://www.arla.dk/opskrifter/hvidkal-med-oksekod-og-spidskommen/

Sådan gør du

Hvidkål med oksekød
  • Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en stor stegegryde. Brun kødet i ca. 3 min. til det smuldrer og skifter farve. Tag kødet op. Kom resten af smørret i gryden og svits løg og spidskommen i ca. 1 min. Tilsæt hvidkål og svits det med i ca. 2 min. Kom kød, bønner, vand, ingefær, salt og peber i gryden sammen med 1 spsk lage fra de syltede ingefær. Kog retten ved kraftig varme og under omrøring i ca. 3 min. og derefter ved jævn varme og under låg i ca. 3 min. Vend æbler og persille i retten og smag til.
Ved serveringen
  • Server hvidkål med oksekød og spidskommen sammen med iskold fraiche og groft brød.

I stedet for persille kan du drysse retten med friske korianderblade. Du kan udelade æblerne.

Energiindhold for hele retten:

8089 kJ / 1933 kcal

Næringsindhold pr. 100g

306 kJ / 73 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,2 g
Protein: 25,3 % 4,6 g
Kulhydrat: 51,4 % 9,3 g
Fedt: 23,3 % 1,9 g
Mere inspiration

Har du hvidkål tilovers?

Relateret video
Sådan snitter du kål

Vil du gøre kål på dit kålhoved? Karolines Køkkenskole viser, hvordan du nemt snitter kål som rødkål, hvidkål, spidskål og savojkål.

Ingredienser

Hvidkål med oksekød
20 g Smør
300 g Hakket oksekød (ca. 6% fedt)
5 Rødløg i tynde både (ca. 375 g)
1 tsk Stødt spidskommen
700 g Meget fintsnittet hvidkål
400 g Frosne grønne bønner
½ dl Vand
1½ spsk Finthakket sød syltet ingefær
2 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 spsk Lage fra sød syltet ingefær
2 Røde æbler i tern (ca. 250 g)
2 dl Strimlet bredbladet persille
2 dl Fraiche
Tilbehør
240 g Groft brød