Start med at dampe spinaten i en gryde med vand, det gælder både for frossen og frisk spinat. Lad spinaten koge godt igennem og falde helt sammen (hvis den er frisk), så det meste af væsken fordamper. Rør majsstivelse med mælk og rør det i spinaten. Lad den lige nå kogepunktet. Tilsæt salt og lad spinaten køle af.
Dej: Bland alle ingredienserne til dejen sammen og ælt dejen. Tilsæt evt. lidt mere mel, hvis dejen klæber meget. Dejen skal være glat og fin og ikke hænge i fingrene. Rul dejen ud til en firkant på ca. 30 x 35 cm. Læg dejen midt på en bageplade beklædt med bagepapir.
Læg den friske laksefilet (det kan godt være, du skal skære laksen lidt til, så den er lige bred i begge ender) på den forreste halvdel af dejen. Krydr med salt og peber. Dæk laksen med spinat. Pensl med vand rundt i kanten af dejen rundt om laksen. Fold den bageste halvdel af dejen over laksen. Tryk kanterne godt sammen med en gaffel. Pensl dejen og bag laksen midt i ovnen - til den er gylden.
Nudelsalat: Kog nudlerne ca. 3 min. i letsaltet vand. Hæld de kogte nudler i en sigte og skyl dem med koldt vand. Lad dem dryppe af i sigten. Kog bønnerne i letsaltet vand i 4 min. - tag dem op af vandet og køl dem af under kold vand. Flæk bønnerne på langs med en kniv. Hak peberfrugterne helt fint. Pisk olie, citronsaft og salt sammen til en dressing, Bland nudler, bønner og peberfrugter grundigt med dressingen og smag til. Anret salaten i en skål.
Drys: Rist græskarkernerne på en varm pande i ca. 3 min. Tilsæt honning og lad det bruse op omkring græskarkernerne. Hæld dem op på en tallerken og lad dem køle af. Drys de honningristede græskarkerner over salaten inden servering.
Kold sovs: Bland alle ingredienserne sammen og smag til.
Tip: Vil du ned i vægt, kan du spise: En skive indbagt laks med nudelsalat, svarende til ca. 1/8 af portionen.