Indbagt svinemørbrad i egen fars med timian

Svampe, bacon, timian og tyttebær - efterårets herlige råvarer samlet i én flot ret.
Bedømmelse (12 vurderinger)

Min bedømmelse:

Indbagt svinemørbrad i egen fars med timian

Svampe, bacon, timian og tyttebær - efterårets herlige råvarer samlet i én flot ret.

Antal portioner

Tyttebær til timiansky

  • 2 dl vand
  • 100 g sukker (ca. 1¼ dl)
  • 100 g friske eller frosne tyttebær

Svinemørbrad

Timiansky

  • 4 dl rødvin, fx Rioja
  • 1 liter kalvefond eller hønsefond
  • 4 kviste af frisk timian
  • 1 lille hvidløgsfed
  • 200 g bacon i tern

Grøntsager

  • ½ kg små kartofler, fx nix pille
  • 200 g perleløg
  • 100 g rensede champignoner i kvarte
  • 4 kviste af frisk timian
  • 1 lille knust hvidløgsfed
  • 2 spsk olie
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Tyttebær - dagen før

Bring vand og sukker i kog og tilsæt tyttebærrene. Tag gryden af varmen og stil tyttebærrene tildækkede i køleskabet til næste dag.

Svinemørbrad

Puds mørbraden for sener og hinder. Skær den i 4 medaljoner og tryk dem let flade. Lad olien blive varm i en pande og brun de 4 medaljoner ca. 2½ min. - vend af og til. Kom det hakkede kød i en blender sammen med æg, hvidløg, timian, salt og peber og blend det glat. Tilsæt fløde til konsistensen er lind. Tag ¼ af farsen og smør den ud på et dobbelt lag husholdningsfilm. Læg en medaljon herpå og saml enderne, form den til en kugle og bind den sammen med et stykke husholdningsfilm eller snor. Gentag med de 3 sidste og stil pakkerne i vandbad i en lille bradepande (lad vandet gå ca. ¾ op af pakkerner). Bag midt i ovnen til centrumstemperaturen er ca. 60°.

Timiansky

Kom rødvinen i en tykbundet gryde og bring vinen i kog. Lad den koge ved kraftig varme og uden låg i ca. 5 min. - eller til der er ca. 2 dl tilbage. Tilsæt fond, timian og hvidløg. Kog det ved kraftig varme og uden låg i ca. 40 min. - eller til der er ca. 3½ dl tilbage. Steg imens baconternene i en pande ved kraftig varme i ca. 2 min. Skru ned til jævn varme og steg dem sprøde i ca. 6 min. - lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Sigt skyen og tilsæt salt og peber. Jævn evt. med maizena - til ønsket konsistens. Tilsæt tyttebær (uden væde) og bacon lige inden serveringen. Smag til med saften fra tyttebærrene.

Grøntsager

Vask kartoflerne grundigt og kog dem i letsaltet vand i ca. 10 min. Overhæld perleløgene med kogende vand. Lad dem stå i ca. 10 min. og pil dem. Lad olien blive varm i en stor tykbundet gryde og steg perleløg og champignon i ca. 7 min. Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre. Kom dem i gryden med grøntsagerne sammen med timian og hvidløg og svits i ca. 4 min. - eller til kartoflerne tager farve. Drys med salt og peber.

Tip

Hvis det er svært at finde tyttebær, kan tranebær anvendes i stedet.

Bagetid

Ca. 55 min. ved 100°.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 12220 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 24 g
  • Protein: 30 %
  • Kulhydrat: 36 %
  • Fedt: 34 %
Print

Vin match

Sangiovese Toscana, Italien

En lækker vin til retten vil være en god vin på sangiovese-druen, meget gerne en brunello di montalcino eller dens lillebror rosso di montalcino Kilde: Martin Nordkvist

Læs om vin til svinekød