Ingefærkager med blommefyld

Sprøde medaljer med fyld af bagte blommer vendt i flødeskum. Skøn dessert eller tilbehør til kaffen på en kølig dag.
Bedømmelse (1 vurderinger)

Min bedømmelse:

Ingefærkager med blommefyld

Sprøde medaljer med fyld af bagte blommer vendt i flødeskum. Skøn dessert eller tilbehør til kaffen på en kølig dag.

Antal portioner

Bagte blommer

  • 6 blommer i mindre stykker
  • 4 spsk rå rørsukker
  • ½ spsk majsstivelse, fx maizena

Bunde

  • 125 g smør
  • 100 g sukker (ca. 1¼ dl)
  • 1 sammenpisket æg
  • 1 spsk stødt ingefær
  • 125 g hvedemel (ca. 2¼ dl)

Pynt

  • sigtet flormelis

Fremgangsmåde:

Bagte blommer

Kom blommer, sukker og majsstivelse i en lille bradepande (ca. 22 x 30 cm). Vend godt rundt i blandingen og bag blommerne midt i ovnen. Kom blommerne i en lille skål og lad dem køle helt af i køleskabet.

Bunde

Pisk smør og sukker sammen, til det smuldrer. Pisk ægget i og pisk til blandingen er let og luftig. Bland mel og ingefær sammen. Vend det (drysset gennem en sigte) i smørblandingen. Tegn 18 cirkler (a 8-9 cm i diameter) med lidt afstand, på 2 stykker bagepapir. Vend bagepapiret og smør ca. 1 spsk dej ud i hver cirkel. Bag en plade ad gangen midt i ovnen. Lad bundene køle af på en bagerist.

Pisk fløden til et let skum. Tag 6 stykker blommer fra til pynt og vend forsigtigt resten af de bagte blommer i flødeskummet. Læg bundene sammen om frugtflødeskummet - 3 bunde til en kage. Drys kagerne med flormelis og læg et stykke blomme på toppen. Server straks.

Tip

I stedet for blommer kan du bruge 400 g frisk ananas i små stykker.

Bagetid for blommer

Ca. 10 min. ved 225°.

Bagetid for bunde

Ca. 7 min. ved 225°.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 13480 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 11 g
  • Protein: 3 %
  • Kulhydrat: 39 %
  • Fedt: 58 %
Print

Vin match

Viozinho, Rabigato, Arinta Douro, Portugal

Hvid portvin vil fungere rigtig fint til disse delikate kager. Kilde: Martin Nordkvist

Læs også om vin til chokolade