Jordbæris

Jordbæris

60+ min
Fryseegnet
Jordbæris smager skønt - og hjemmelavet jordbærflødeis smager endnu bedre. Prøv denne opskrift på jordbæris som virker, uanset om du har friske eller frosne jordbær. Jordbærflødeis smager skønt i vafler, som tilbehør til frugt og kage - eller bare jordbæris med jordbæris. Nem jordbæris med ægte fløde, smager godt af gamle dage!
https://www.arla.dk/opskrifter/jordbaris/

Sådan gør du

Jordbæris
  • Pisk blommer og sukker i ca. 2 min. til en luftig æggesnaps.
  • Bring fløden i kog i en lille tykbundet gryde med vaniljestangen.
  • Tag gryden af varmen og tilsæt æggesnapsen til den varme fløde under piskning.
  • Varm iscremen op til lige under kogepunktet ved jævn varme i ca. 2 min - pisk hele tiden og hold øje med hvornår iscremen tykner. Iscremen må ikke koge. Sigt iscremen og lad den afkøle.
  • Blend jordbær, sukker og limesaft til en jævn puré. Vend puréen i iscremen.
  • Hæld blandingen i en form (ca. 1 liter) og stil den tildækket i fryseren. Rør i isen 4-5 gange under indfrysningen.
Limesukker
  • Vend sukker og limeskal sammen i en lille skål.
  • Drys limesukkeret over jordbærisen ved serveringen.

Frys iscremen i en ismaskine - det går hurtigere og så slipper du for at røre i iscremen under indfrysningen.

Erstat de friske jordbær med frosne jordbær, når jordbær ikke er i sæson. Kom de frosne jordbær, sukker og limesaft i en lille gryde og bring det i kog. Blend jordbærrene til en jævn puré og lade den afkøle, inden den vendes i iscremen.

Energiindhold for hele retten:

11693 kJ / 2795 kcal

Næringsindhold pr. 100g

993 kJ / 237 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,7 g
Protein: 3,3 % 1,9 g
Kulhydrat: 34 % 19,8 g
Fedt: 62,7 % 16,8 g
Mere inspiration

Vil du hellere have vaniljeis end jordbæris - prøv denne skønne opskrift.

Hjemmelavet flødeis
60+ min
Hjemmelavet flødeis
(83)
Relateret video
Jordbæris

Jordbæris smager skønt - og hjemmelavet jordbærflødeis smager endnu bedre. Prøv denne opskrift på jordbæris som virker, uanset om du har friske eller frosne jordbær. Jordbærflødeis smager skønt i vafler, som tilbehør til frugt og kage - eller bare jordbæris med jordbæris.

Ingredienser

Jordbæris
4 Æggeblommer
1 dl Sukker (ca. 85 g)
½ liter Piskefløde
1 Flækket vaniljestang
400 g Rensede jordbær
85 g Sukker (ca. 1 dl)
2 spsk Friskpresset limesaft
Limesukker
1 spsk Sukker
1 tsk Fintrevet limeskal (usprøjtet)