Carpaccio med ostecreme

Carpaccio med ostecreme

60+ min
Lækker carpaccio serveret med ostecreme, ristede mandler, kapers, frisk timian og rucola.
https://www.arla.dk/opskrifter/carpaccio-med-ostecreme/

Sådan gør du

  • Lad oksefileten tø halvt op i køleskabet.
Ostecreme
  • Varm imens cremefraichen ved jævn varme, tilsæt osten og lad den smelte. Smag til med cayennepeber. Hæld ostecremen i en skål og stil den på køl ca. 1 time - eller til den er helt kold. Pisk forsigtig ostecremen til et let skum.
  • Rist mandlerne i en tør pande ved jævn varme i ca. 5 min. Hak dem groft.
  • Lad smørret smelte i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Steg kapers ved jævn varme i ca. 7 min.
  • Skær den halvfrosne oksefilet i meget tynde skiver og fordel skiverne på 4 tallerkener. Bland olie og citronsaft og dryp det på kødet. Drys med mandler, flagesalt, peber, timianblade og rucola. Fordel små toppe af ostecreme på hver tallerken og server.
Energiindhold for hele retten:

4965 kJ / 1187 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1128 kJ / 270 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,2 g
Protein: 21,5 % 14,3 g
Kulhydrat: 1,5 % 1 g
Fedt: 77 % 23,5 g

Ingredienser

200 g Oksefilet
Ostecreme
1 dl Creme fraiche 38%
25 g Revet lagret cheddarost
Et nip cayennepeber
50 g Mandler
15 g Smør
½ dl Kapers - afdryppet (ca. 25 g)
2 tsk Olivenolie
1 tsk Friskpresset citronsaft
¼ tsk Flagesalt
Friskkværnet peber
2 stilke Frisk timian
2 dl Rucolasalat