Karrysauce

Karrysauce

20 min
Hjemmelavet karrysauce smager bare godt, og det er supernemt at lave. Denne karrysauce er helt klassisk med karrypulver, løg og æble. Vi har valgt at vise den usiede karrysauce. Dels fordi vi synes, det smager godt med fyldet i, og dels fordi der ikke er grund til at smide god mad væk. Men du kan naturligvis si karrysaucen, hvis der mest stemning for det i familien.
https://www.arla.dk/opskrifter/karrysauce/

Sådan gør du

Karrysauce
  • Lad smørret smelte i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  • Svits løget i ca. ½ min.
  • Skru ned til jævn varme, tilsæt karry og æble og svits i ca. ½ min.
  • Drys melet over og rør til det er suget helt op.
  • Hæld bouillon i lidt efter lidt, under konstant piskning.
  • Tilsæt madlavningsfløde og salt og lad saucen koge ved svag varme i ca. 5 min. - rør af og til. Smag karrysaucen til.

Vil du have en glat karrysauce, er det blot at si den. Du kan evt. presse saucen gennem sigten med en dejskraber, så du får lidt af fyldet med (uden det kan ses). Du får både mere smag og smider ikke god mad væk. Hvis du selv koger kødboller til Boller i karry, kan du bruge noget af kogevandet i stedet for grøntsagsbouillon.

Energiindhold for hele retten:

2271 kJ / 543 kcal

Næringsindhold pr. 100g

307 kJ / 73 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,9 g
Protein: 9,7 % 1,8 g
Kulhydrat: 39,7 % 7,2 g
Fedt: 50,6 % 4,2 g
Mere inspiration

Du kan så let som ingenting lave din egen hjemmelavede karrysauce til denne ret.

Relateret video
Sådan redder du en sovs, der er for salt

Er sovsen blevet for salt? Karolines Køkkenskole viser med et enkelt tip, hvordan du redder en sovs, der er for salt. 

Ingredienser

Karrysauce
10 g Smør
1 Finthakket løg (ca. 75 g)
2 tsk Karry
1 Syrligt æble i små tern (ca. 125 g)
2 spsk Hvedemel
2½ dl Grøntsagsbouillon
2½ dl Madlavningsfløde
1 tsk Groft salt