Kartoffelmos med stegte svampe
30 min

Kartoffelmos med stegte svampe

Der er vist ikke ret mange børn - eller voksne, der ikke kan vilde med kartoffelmos.
Bedømmelse (11 vurderinger)

Min bedømmelse:

Kartoffelmos med stegte svampe

Der er vist ikke ret mange børn - eller voksne, der ikke kan vilde med kartoffelmos.

Antal portioner
  • 1 liter vand
  • 1¼ kg melede kartofler i grove stykker
  • 3 dl mælk
  • 25 g smør
  • 2 tsk groft salt

Stegte svampe

  • 25 g smør
  • 450 g champignoner i skiver
  • 3 zittauerløg i halve ringe
  • 2 gulerødder i små tern
  • 1 dl grøntsagsbouillon
  • 1½ spsk grov, mild sennep
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 1 dl fintklippet purløg

Tilbehør

  • 100 g syltede agurker eller rødbeder

Fremgangsmåde:

Kog vand og kartofler i en stor, tykbundet gryde ved svag varme og under låg i ca. 20 min. Hæld vandet fra og damp kartoflerne tørre. Mos dem groft, fx med en grydeske. Vend mælk, smør og salt i. Varm kartoffelmosen igennem og smag til.

Stegte svampe

Lad imens smørret gyldne i en pande. Steg champignoner og løg ved kraftig varme og under omrøring i ca. 10 min. Tilsæt gulerødder, bouillon, sennep, salt og peber og kog grøntsagerne i ca. 1 min. Smag til.

Kom kartoffelmosen i et fad. Hæld grøntsagerne over mosen, drys med purløg og server straks.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 8240 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 35 g
  • Protein: 12 %
  • Kulhydrat: 65 %
  • Fedt: 23 %
Print