Kødboller i tomatsauce
60+ min

Kødboller i tomatsauce

Denne kombination går aldrig af mode. Pasta, tomat og kød er vellidt af både voksne og børn.
Bedømmelse (8 vurderinger)

Min bedømmelse:

Kødboller i tomatsauce

Denne kombination går aldrig af mode. Pasta, tomat og kød er vellidt af både voksne og børn.

Antal portioner

Fars

  • 400 g hakket svinekød (ca. 12% fedt)
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 2 finthakkede zittauerløg (ca. 100 g)
  • 1½ dl mælk
  • 3 spsk hvedemel

Tomatsauce

  • 25 g smør
  • 4 zittauerløg i grove stykker (ca. 200 g)
  • 2 dåser hakkede tomater (ca. 800 g)
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk groft salt
  • 3 liter vand
  • 1 spsk groft salt
  • 350 g tørret hvid spaghetti
  • 2 dl hakket frisk kruspersille

Fremgangsmåde:

Fars

Rør det hakkede kød med salt og peber i ca. 1 min. Tilsæt løg. Rør mælken i og derefter melet. Stil farsen tildækket i køleskabet i ca. ½ time.

Tomatsauce

Smelt smørret i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løgene i ca. 1 min. Tilsæt hakkede tomater, sukker og salt. Kog saucen ved jævn varme og under låg i ca. 3 min. Smag tomatsaucen til.

Dyp en spiseske i koldt vand og form farsen til 16 små kødboller - på størrelse med valnødder. Læg dem forsigtigt og meget tæt ned i tomatsaucen. Kog kødbollerne ved svag varme og under låg i ca. 10 min. Tag gryden af varmen og lad kødbollerne stå, stadig under låg, i ca. 5 min.

Bring imens vand tilsat salt i kog i en stor gryde. Kog spaghettien 8-10 min. til den er mør uden at være blød. Lad spaghettien dryppe af i et dørslag. Kom spaghetti og kødboller i tomatsauce på varme tallerkener, drys med persille og ost og server straks.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 12120 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 26,6 g
  • Protein: 21 %
  • Kulhydrat: 49 %
  • Fedt: 30 %
Print