Kødboller i tomatsauce

Kødboller i tomatsauce

60+ min
Kødboller i tomatsauce - denne kombination går aldrig af mode. Pasta, tomat og kødboller er populært hos både voksne og børn. Og ikke mindst hos Lady og vagabonden, som i Disneyfilmen helt tilbage i 1955 viste deres kærlighed til hinanden over en portion kødboller i tomatsauce i baggården til Tony's café. Server kødboller i tomatsauce og se om kærligheden blomstrer i familien.

Sådan gør du

Tomatsauce
  • Smelt smørret i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  • Svits løgene i ca. 1 min. Tilsæt hakkede tomater, sukker og salt.
  • Kog saucen ved jævn varme og under låg i ca. 3 min. Smag tomatsaucen til.
Kødboller
  • Rør det hakkede kød med salt og peber i ca. 1 min. Tilsæt løg. Rør mælken i og derefter melet.
  • Dyp en spiseske i koldt vand og form farsen til 16 små kødboller - på størrelse med valnødder. Læg dem forsigtigt og meget tæt ned i tomatsaucen.
  • Kog kødbollerne ved svag varme og under låg i ca. 10 min.
  • Tag gryden af varmen og lad kødbollerne stå, stadig under låg, i ca. 5 min.
Spaghetti
  • Bring imens vand tilsat salt i kog i en stor gryde.
  • Kog spaghettien 8-10 min. til den er mør uden at være blød.
  • Lad spaghettien dryppe af i et dørslag.
  • Kom spaghetti og kødboller i tomatsauce på varme tallerkener, drys med persille og ost og server straks.

Det smager også dejligt med et drys frisk basilikum på retten.

Kødbollerne bliver kogt i tomatsaucen. På den måde spare du en gryde med vand eller bouillon til at koge kødbollerne i. Og smagen fra kødbollerne bliver samtidig overført til tomatsaucen, så den bliver ekstra smagfuld.

Energiindhold for hele retten:

11891 kJ / 2842 kcal

Næringsindhold pr. 100g

450 kJ / 108 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1 g
Protein: 23,2 % 6,1 g
Kulhydrat: 47,8 % 12,7 g
Fedt: 29 % 3,5 g
Mere inspiration

Her har du en super nem og hurtig pastaret.....

Relateret video
Sådan koger du pasta

Hvordan koger man pasta helt perfekt – også når det skal være al dente? Det viser Karolines Køkkenskole dig i denne video.

Ingredienser

Tomatsauce
20 g Smør
4 Løg i grove stykker (ca. 200 g)
2 dåser Hakkede tomater (ca. 800 g)
1 tsk Sukker
1 tsk Groft salt
Kødboller
400 g Hakket grisekød (ca. 12% fedt)
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
2 Finthakkede løg (ca. 100 g)
1½ dl Mælk
3 spsk Hvedemel
Spaghetti
3 liter Vand
1 spsk Groft salt
350 g Tørret spaghetti
2 dl Hakket frisk kruspersille
Tilbehør
75 g Revet cheddar- og maasdammerost
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk