Kylling med hyldeblomst og mandler
45 min

Kylling med hyldeblomst og mandler

Nem opskrift på en lækker kyllingeret med dejlig smag af hyldeblomst og mandler. Ud over at smage godt er retten tilmed fedtfattig.
Bedømmelse (45 vurderinger)

Min bedømmelse:

Kylling med hyldeblomst og mandler

Nem opskrift på en lækker kyllingeret med dejlig smag af hyldeblomst og mandler. Ud over at smage godt er retten tilmed fedtfattig.

Antal portioner
  • 50 g smuttede mandler
  • ¼ tsk groft salt
  • 10 g smør
  • 500 g kyllingeinderfileter
  • 300 g frisk hvid pasta, fx parpadelle
  • 2¼ liter vand
  • 2¼ tsk groft salt
  • 10 g smør
  • 2 æbler i tynde både, fx discovery
  • 10 forårsløg i 5 cm stykker
  • 1 dl hønsebouillon
  • ½ dl koncentreret hyldeblomstsaft
  • 2½ tsk majsstivelse, fx maizena
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Pynt

  • friske basilikumblade

Tilbehør

  • 1 spsk æblecidereddike

Fremgangsmåde:

Rist mandlerne på en tør pande ved jævn varme i ca. 4 min. Drys med salt og stil dem til side.

Lad smørret blive gyldent i en sauterpande og steg kyllingekødet i ca. 6 min. - vend af og til. Tag kødet op og hold det varmt.

Kog pastaen uden låg i ca. 2 min. i kogende vand tilsat salt. Hæld pastaen til afdrypning i en sigte.

Lad imens smørret smelte i sauterpanden ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits æbler og forårsløg i ca. 2 min. Rør bouillon, hyldeblomstsaft og majsstivelse sammen og rør det i panden sammen med kød, salt og peber. Lad retten koge ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 min. Smag til.

Ved serveringen

Anret kylling med hyldeblomst sammen med den friskkogte pasta. Drys med frisk basilikum og mandler. Server straks sammen med æblecidereddike til at dryppe på.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 9070 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 4,9 g
  • Protein: 30 %
  • Kulhydrat: 46 %
  • Fedt: 24 %
Print