Kyllingelår og lun kartoffelsalat med blommer og fennikel

En forfriskende ny variant af den klassiske varme sursød kartoffelsalat - her med blommer, fennikel og rødløg.
Bedømmelse (5 vurderinger)

Min bedømmelse:

Kyllingelår og lun kartoffelsalat med blommer og fennikel

En forfriskende ny variant af den klassiske varme sursød kartoffelsalat - her med blommer, fennikel og rødløg.

Antal portioner
  • 1 kg rensede kyllingeoverlår
  • ¾ tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Kartoffelsalat

  • 1 liter vand
  • 1 tsk groft salt
  • 600 g skrubbede pillekartofler i tykke skiver
  • 3 rødløg i både (ca. 200 g)
  • 2 fennikler i tynde skiver (ca. 200 g)
  • 1½ dl Karolines Køkken® Madlavningsfløde 8%
  • ½ tsk groft salt
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk hvid balsamicoeddike
  • 200 g blommer i både

Tilbehør

  • 120 g ristet rugbrød

Fremgangsmåde:

Tør kyllingestykkerne, læg dem i en bradepande og drys med salt og peber. Steg kyllingelårene midt i ovnen - dryp med det smeltede fedt et par gange under stegningen.

Kartoffelsalat

Bring vand tilsat salt i kog i en stor, tykbundet gryde. Kog kartoflerne ved svag varme og under låg i ca. 10 min. Tilsæt løg og fennikel, bring atter i kog og kog ved svag varme og under låg i ca. 6 min. Tag ca. ½ dl kogevand fra og lad grøntsagerne dryppe af i et dørslag. Kom den ½ dl kogevand tilbage i gryden sammen med fløde, honning, eddike, salt, peber og blommer. Bring blandingen i kog og vend de afdryppede grøntsager i den sursøde flødeblanding. Vend godt rundt i kartoffelsalaten og smag til. Server med kyllingelår og ristet rugbrød.

Stegetid

Ca. 45 min. ved 200° - traditionel ovn.

Tips

I stedet for fennikel kan du bruge fintsnittet spidskål. Tilsæt det sammen med blommerne.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 8420 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 29,1 g
  • Protein: 25 %
  • Kulhydrat: 48 %
  • Fedt: 27 %
Print