Kyllingepie med marinerede grøntsager
60+ min

Kyllingepie med marinerede grøntsager

Tærte med fyld af kyllingbryst, kyllingelever og champignon smager skønt til hovedret.
Bedømmelse (3 vurderinger)

Min bedømmelse:

Kyllingepie med marinerede grøntsager

Tærte med fyld af kyllingbryst, kyllingelever og champignon smager skønt til hovedret.

Antal portioner

Marinerede grøntsager

  • 3 gulerødder i små tern
  • ½ blomkål i små buketter
  • 3 dl vand
  • ½ tsk groft salt

Marinade

  • 1 spsk hvidvinseddike
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 2 spsk olivenolie
  • 3 spsk vand
  • 2 spsk frisk, hakket kruspersille

Kyllingepie

  • 500 g kyllingefileter
  • 300 g frosne, optøede kyllingelevere
  • 50 g smør
  • 200 g champignoner i kvarte
  • 1 zittauerløg i tynde både
  • 5½ spsk hvedemel
  • 150 g bacon i tern
  • 1½ dl Karolines Køkken® Piskefløde 38%
  • 2½ dl hønsebouillon
  • friskkværnet peber
  • 2 plader frosset, optøet butterdej

Pensling:

  • sammenpisket æg

Tilbehør:

  • 240 g flutes

Fremgangsmåde:

Marinerede grøntsager

Kom gulerødder og blomkål i kogende vand tilsat salt og giv dem et hurtigt opkog. Hæld grøntsagerne til afdrypning i en sigte.

Marinade

Pisk eddike, salt og peber sammen. Pisk olien i lidt efter lidt. Pisk vandet i og tilsæt persille. Vend grøntsagerne i marinaden og stil dem tildækket i køleskabet i mindst 45 min.

Kyllingepie

Skær kyllingefileterne i mindre tern. Fjern evt. hinder fra kyllingeleverne og halver dem. Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en gryde og svits champignoner og løg. Tag dem op. Vend kyllingekød og lever i mel. Lad resten af smørret gyldne i gryden og svits kød og lever heri. Tilsæt bacon og svits det med. Hæld svampe, løg, fløde og bouillon ved og bring stuvningen i kog. Kog ved middel varme i ca. 4 min. Smag til med peber. Hæld stuvningen i en smurt tærteform (ca. 24 cm i diameter). Læg butterdejspladerne lidt ind over hinanden, så de danner en frikant (ca. 17 x 17 cm). Pensl de kanter der går over hinanden med æg, så slutter de bedre sammen. Rul firkanten ud til 26 x 26 cm. Læg butterdejspladen som et låg over stuvningen og tryk den godt fast i kanten. Skær overskydende dej fra og anvend den til pynt. Bag kyllingepien midt i ovnen.

Bagetid

Ca. ½ time ved 200°.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 18690 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 27,3 g
  • Protein: 18 %
  • Kulhydrat: 23 %
  • Fedt: 59 %
Print