Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold


Madplan for uge 28

  • Mandag

    Kokoskylling og chilikrydrede nudler

    Kokoskylling og chilikrydrede nudler

    30 min

    25 ingredienser


    Skær grove sener og hinder af kyllingefileterne. Kom olie og halvdelen af smørret i en sauterpande og lad det blive gyldent. Vend kyllingefileterne i kokosmel og steg dem ved jævn varme i ca. 12 min. - vend af og til. Tag kødet op, drys med salt og hold det varmt.

    Chilikrydrede nudler: Fjern eventuelle rester af kokosmel fra sauterpanden. Kom resten af smørret i panden og lad det smelte ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits peberfrugter, haricots verts og bambusskud i ca. 1 min. Knus korianderfrøene - evt. i en morter og tilsæt dem sammen med limesaft, chilisauce, sukker, salt og peber. Rør vand og majsstivelse sammen til en jævning og kom den i sauterpanden. Kog grønsagerne ved svag varme og under omrøring i ca. 2 min. Smag til.

    Bring imens vand tilsat salt i kog i en gryde. Kom nudlerne i det kogende vand. Efter ca. 1 min. under omrøring er nudlerne løst op uden at være bløde. Lad dem dryppe af i et dørslag. Kom nudlerne i en varm stor skål og hæld grønsagerne over. Server de stegte kyllingefileter og limebåde til.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 10260 kJ
    Energifordeling: Protein: 26%, Kulhydrat: 49%, Fedt: 25%

  • Tirsdag

    Fiskedeller på spyd og fennikelsalat

    Fiskedeller på spyd og fennikelsalat

    45 min

    26 ingredienser


    Fiskedeller på spyd: Rør torskekød sejt med salt i ca. 1 min. Kom krydderurter og æg i. Rør mælken i lidt efter lidt og derefter mel. Stil farsen tildækket i køleskabet i ca. ½ time. Smelt smørret på en pande ved jævn varme, men uden at det bruner. Form 8 aflange deller på spyd, ved hjælp at vand. Vend dem i majsmel og steg dem i ca. 15 min. - vend af og til.

    Fennikelsalat: Vend i en skål, fennikel, citronskal, citronsaft, tomatconcassé, salt og peber sammen. Smag til.

    Ved servering: Anret fennikelsalaten med 2 spyd og ristet rugbrød på hver tallerken.

    Tip: Concasse er frugt eller grønsager i meget små tern, altså en sauce af rå frugt eller grønsager. Oftest er concasse lavet af tomater, hvor skindet og kerner er fjernet.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 8240 kJ
    Energifordeling: Protein: 30%, Kulhydrat: 57%, Fedt: 13%

  • Onsdag

    Sommersuppe med krydrede linser

    Sommersuppe med krydrede linser

    Dejlig sommersuppe med årstidens grønsager og krydderurter.

    45 min

    28 ingredienser

    • Ristning: Ca. 10 min ved 200°.
    Krydrede linser: Skyl linserne i flere hold koldt vand. Lad dem dryppe af i en sigte. Bring bouillonen i kog i en gryde. Kog linserne ved svag varme og under låg i ca. 12 min., eller til de er møre. Hæld linserne til afdrypning i en sigte. Kom dem i en skål og bland dem med persille, limeskal, -saft, salt og peber. Smag til.

    "Croutoner": Vend imens brød og olie sammen på en plade med bagepapir. Rist de små stykker brød midt i ovnen - vend dem 1-2 gange undervejs.

    Sommersuppe: Knæk de nederste seje stykker af de grønne asparges. Skær det øverste af aspargesene i mundrette skrå stykker. Lad smørret smelte i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løg og gulerødder i ca. 1 min. og tilsæt bouillon og fløde. Bring suppen i kog under omrøring og tilsæt ærter, forårsløg og aspargesstykker. Kog suppen ved jævn varme, stadig under omrøring, i ca. 3 min. Tilsæt salt og peber og smag til.

    Ved serveringen: Hæld suppen i varme dybe tallerkener. Læg en top af krydrede linser i hver tallerken og pynt med lime og persille. Server de lune "croutoner" ved siden af.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 8920 kJ
    Energifordeling: Protein: 19%, Kulhydrat: 59%, Fedt: 22%

  • Torsdag

    Æggekage med fyld

    Æggekage med fyld

    45 min

    17 ingredienser


    Pisk mel og 1 spsk af mælken sammen i en skål. Tilsæt resten af mælken, æg, salt og peber.

    Smelt smørret i en pande (ca. 21 cm i diameter) ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits peberfrugt og løg i ca. 2 min. Tilsæt kartoffelskiverne og svits i yderligere ca. 2 min. Hæld æggeblandingen over grønsagerne og bag ved svag varme og uden låg i ca. 25 min. Skub forsigtigt i blandingen indtil æggekagen begynder at stivne.

    Fordel mørbrad og evt. purløg på æggekagen og server den i panden.

    Tip: I stedet for røget svinemørbrad kan man anvende spegeskinke i strimler.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 8550 kJ
    Energifordeling: Protein: 20%, Kulhydrat: 51%, Fedt: 29%

  • Fredag

    Ingen opskrift tilknyttet denne dag

Kokoskylling og chilikrydrede nudler
Bambusskudene kan erstattes af squash i halve skiver. Korianderfrø kan udelades.

Fiskedeller på spyd med fennikelsalat
I salaten skal bruges tomatconcassé, og det betyder tomater, der er skoldede og flåede, derefter er kernerne taget ud og kødet skåret i små tern.

Sommersuppe med krydrede linser
De kogte grønne linser får smag af lime og persille, hvilket passer fint til den lyse grønsagsuppe med asparges og ærter.

Æggekage med fyld
Æggekagen kan fyldes med andre grønsager end peberfrugter og løg. Prøv fennikel og forårsløg/porrer.

Hamburgere med gulerødder og kartoffelfritter
Burgerbollerne kan bages og kommes i fryseren en dag, hvor der er god tid. Skær bollerne igennem, inden de fryses ned, så er det hurtigt at lave burgere eller madpakker.


Tilmeld dig ugens madplan

Grønkålssalat med pasta og ostechips

Tilmeld dig vores madplan og få opskrifter fra Arla Karolines Køkken® til ugens hverdage.

God smag at varme sig på

Nye supper fra Arla Karolines Køkken® caribisk Kylllingesuppe og toscansk Tomatsuppe

Nu kan du varme dig med eksotisk caribisk Kyllingesuppe eller toscansk Tomatsuppe. De er perfekte til de kølige danske aftener.

Ny Arla Kærgården®

Arla Kærgården® Havsalt

Arla Kærgården® Havsalt er skabt af smør, gylden rapsolie og havsalt. Den er med sine små havsaltkorn noget helt unikt og knaser dejligt i munden. Perfekt som prikken over i'et på dit brød, til din middag eller aftensmad.

Hvad er en madplan?

Hvad er en madplan?

En madplan er mad til ugens 5 hverdage.

Den er sammensat af:

  •  En køddag
  • En fiskedag
  • En dag med fjerkræ
  • En grøn dag.
  • Den sidste dag står åben.

 

 

 

 

 

Den sidste dag kan enten være en ekstra fiske-, fjerkræ eller køddag. Det kan også være en dag, der er særlig nem og hurtig. Eller det er dagen, hvor der bliver brugt op af de råvarer der er tilovers fra andre af ugens dage.

Opskrifterne i madplanerne har max. 30% energi fra fedt. Retterne er varierede. Der er godt med grønsager i og ofte fuldkorn.

Du får en indkøbsseddel med og kan købe stort ind en gang ugentlig.

Vi bestræber os på, at maden er nem at lave og som regel hurtig. Og vi bruger så vidt muligt op og udnytter råvarerne så godt som muligt, så du ikke står med en masse rester, når ugen er omme.