Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold


Madplan for uge 10

  • Mandag

    Store kyllingefrikadeller og kulørt salat

    45 min

    19 ingredienser
    Rør kødet sejt med salt i ca. 1 min. Vend de øvrige ingredienser - bortset fra olien - i farsen og stil den tildækket i køleskabet i ca. 15 min. Lad olien blive varm i en pande. Form farsen til 4 store aflange frikadeller. Steg frikadellerne ved jævn varme i ca. 5 min. - vend af og til. Steg dem derefter ved kraftig varme i ca. 5 min. - vend af og til.

    Kulørt salat: Vask, tør og flæk imens agurkerne. Skrab kernerne ud med en teske og skær agurkerne i skiver. Vend forsigtigt alle ingredienserne til salaten sammen og smag til.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 8300 kJ
    Energifordeling: Protein: 23%, Kulhydrat: 52%, Fedt: 25%

  • Tirsdag

    Bagt torsk med cherrytomater og ost

    45 min

    11 ingredienser

    • Bagetid: Ca. 15 min. ved 200°.
    Skyl torskekødet og tør det i køkkenrulle. Skær fileten i fire stykker. Læg dem i et smurt, ovnfast fad. Fordel smørret over fisken. Skyl tomaterne og læg dem rundt om fiskestykkerne. Drys med salt og peber. Fordel osteskiverne på fisken. Bag retten midt i ovnen.

    Drys: Bland persille sammen med appelsinskal og hvidløg. Drys det over de bagte fiskestykker og server ris og forårsløg ved siden af.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 9730 kJ
    Energifordeling: Protein: 34%, Kulhydrat: 50%, Fedt: 16%

  • Onsdag

    Dejlig suppe med ravioli lavet på 15 min. Det er da fastfood i ordets egentlige betydning!

    Løgsuppe med ostestænger

    Dejlig suppe med ravioli lavet på 15 min. Det er da fastfood i ordets egentlige betydning!

    30 min

    13 ingredienser

    • Grill: Ca. 5 min.
    Lad smørret smelte i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løg og hvidløg i ca. 2 min. Tilsæt bouillon, vand, salt og peber. Bring suppen i kog og kom de 2 slags ærter og ravioli i. Lad suppen koge ved jævn varme i ca. 3 min. - til pastaen er mør uden at være blød. Smag løgsuppen til.

    Brødstænger: Skær brødskiverne i stænger - på langs. Læg brødstængerne på en plade med alufolie og drys med ost og peber. Grill brødstængerne midt i ovnen til de er gyldne.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 9980 kJ
    Energifordeling: Protein: 19%, Kulhydrat: 52%, Fedt: 29%

  • Torsdag

    Gratineret skinkemignon med pestokartofler

    45 min

    15 ingredienser

    • Gratinering for skinkemignon: Ca. 25 min. ved 250°.
      Bagning af kartofler: Ca. 15 min. ved 250°.
    Lad fedtstoffet blive gyldent i en pande. Brun skinkemignonen ca. 1 min. på hver side (ca. 2 min. i alt) og drys med salt og peber. Læg mignonen på et stykke alufolie og fold det lidt op om kødet - som et lille fad. Bland hytteost og basilikum og fordel blandingen på kødet. Læg skinkemignonen på en plade med bagepapir og gratiner den midt i ovnen. Ved centrumstemperatur på 65° er kødet let rosa, ved 70° er det gennemstegt.

    Vask imens kartoflerne grundigt og del dem i halve. Kom kartoflerne i kogende vand tilsat salt og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 3 min. Tag kartoflerne op af vandet med en hulske. Fordel dem på bagepladen og bag dem sammen med skinkemignonen de sidste 15 min. Kom broccolien i det kogende vand og kog den ved jævn varme og uden låg i ca. 3 min. Lad broccolien dryppe af i en sigte.

    Bland fløde, pesto og salt. Vend de varme bagte kartofler, broccoli og løg i dressingen og anret grønsagerne i et fad sammen med basilikumblade. Skær skinkemignonen i tynde skiver og server den sammen med pestokartoflerne.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 9120 kJ
    Energifordeling: Protein: 26%, Kulhydrat: 44%, Fedt: 30%

  • Fredag

    Gratineret sandwich med ost, roastbeef og kartoffel

    45 min

    12 ingredienser

    • Gratinering: Ca. 15 min. ved 225°.
    Kom kartoflerne i kogende vand og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 10 min. eller til kartoflerne er møre. Hæld vandet fra og damp dem tørre. Mos kartoflerne, pisk dem sammen med fløden og tilsæt ost, purløg, sennep og salt. Pisk æggehviderne stive og vend dem i kartoffelblandingen.

    Del brødskiverne diagonalt til trekanter og læg brødet på en plade med bagepapir. Kom roastbeefen på og fordel kartoffelblandingen på brødet. Gratiner sandwichene øverst i ovnen og server dem varme sammen med salaten.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 8780 kJ
    Energifordeling: Protein: 20%, Kulhydrat: 50%, Fedt: 30%


Gode råd:
Store kyllingefrikadeller og kulørt salat
Farsen kan også formes til 12 almindelige frikadeller. Erstat evt. kanel og citronskal med friskkværnet peber og revet løg. Steg frikadellerne i en blanding af smør og olie.

Bagt torsk med cherrytomater og ost
Du kan også bruge andre fisk, fx lyssej, rødspætte eller skrubbe. Hvis du bruger fladfisk er det en god idé, at folde fiskene, så de får lidt tykkelse. Ellers når fisken at blive tør, inden osten er gylden.

Løgsuppe med ostestænger
Du kan også riste landbrødet og drysse osten på suppen. De fyldte ravioli kan være med spinat og ricotta eller en helt tredje variant.

Gratineret skinkemignon med pestokartofler
I stedet for basilikumpesto kan du bruge tomatpesto. Erstat samtidig broccoli med cherrytomater i halve - gerne både røde og gule.

Gratineret sandwich med ost, roastbeef og kartoffel
Her er en opskrift, hvis du har lyst til at bage dit eget sandwichbrød. I stedet for roastbeef, smager det også dejligt med kogt, røget skinke i sandwichen.


Mangler du inspiration? Tilmeld dig ugens madplan

Grønkålssalat med pasta og ostechips

Tilmeld dig vores ugentlige madplan og få opskrifter fra Arla Karolines Køkken® til ugens hverdage.

Madspild

Tips og tricks på video

Her kan du se 5 videoer om madspild, og lære mere om hvordan du reducerer madspildet i din hverdag.

Vind en festmiddag

Vind en festmiddag eller en ugentlig præmie fra Le Creuset

I 50 år har Arla Karolines Køkken® givet danskerne en hjælpende hånd i køkkenet - og det fejrer vi med en stor kon-kurrence: Vind en festmiddag, hvor kokken fra Arla Karolines Køkken® laver maden til dig og dine gæster eller en ugentlig præmie fra Le Creuset®. 

Hvad er en madplan?

Hvad er en madplan?

En madplan er mad til ugens 5 hverdage.

Den er sammensat af:

  •  En køddag
  • En fiskedag
  • En dag med fjerkræ
  • En grøn dag.
  • Den sidste dag står åben.

Den sidste dag kan enten være en ekstra fiske-, fjerkræ eller køddag. Det kan også være en dag, der er særlig nem og hurtig. Eller det er dagen, hvor der bliver brugt op af de råvarer der er tilovers fra andre af ugens dage.

Opskrifterne i madplanerne har max. 30% energi fra fedt. Retterne er varierede. Der er godt med grønsager i og ofte fuldkorn.

Du får en indkøbsseddel med og kan købe stort ind en gang ugentlig.

Vi bestræber os på, at maden er nem at lave og som regel hurtig. Og vi bruger så vidt muligt op og udnytter råvarerne så godt som muligt, så du ikke står med en masse rester, når ugen er omme.