Italiensk mælkeis

Italiensk mælkeis

60+ min
Fryseegnet
Hjemmelavet italiensk mælkeis - uhm, det smager bare godt. Den italienske is er uden fløde, men med ægte vanilje. Italiensk mælkeis består udelukkende af mælk, æggeblommer, sukker´og vanilje - og i denne opskrift lidt hakket god mørk chokolade. Du kan klare dig uden ismaskine, men den hjemmelavede italienske mælkeis bliver bare bedre med.....
https://www.arla.dk/opskrifter/italiensk-malkeis/

Sådan gør du

Italiensk mælkeis
  • Flæk vaniljestangen på langs og kog den op sammen med mælken. Lad det køle lidt af.
  • Bland æggeblommer med sukker og pisk det luftigt.
  • Pisk den lune mælk i æggeblandingen lidt efter lidt og varm den op i en gryde under konstant omrøring til der dannes en tyk og cremet blanding. Blandingen må ikke sætte sig fast i bunden og ikke få for meget varme.
  • Hæld cremen igennem en sigte for at få vaniljestangen fra.
  • Lad cremen afkøle lidt og hæld den i en ismaskine. Tilsæt chokolade inden isen er helt færdig.

Du får det bedste resultat på en ismaskine, men du kan også fryse is i en skål og røre regelmæssigt i isen mens den fryser ind. Lige inden iisen er helt frosset skal du tilsætte den hakkede chokolade.

Skal du have mange gæster er det en god ide at kugle isen op på forhånd i bakker i fryseren - lige klar til at servere. Du kan udskifte mørk chokolade med din yndlingschokolade.

Energiindhold for hele retten:

6314 kJ / 1509 kcal

Næringsindhold pr. 100g

604 kJ / 144 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,1 g
Protein: 12,5 % 4,4 g
Kulhydrat: 53,3 % 18,9 g
Fedt: 34,2 % 5,6 g
Mere inspiration

Italiensk is - her i en anden og også meget lækker udgave.

Stracciatella is
60+ min
Stracciatella is
(2)
Relateret video
Sådan flækker du en vaniljestang

Se hvordan du får kornene ud af en vaniljestang med Karolines Køkkenskole – og få inspiration til hjemmelavet vaniljesukker.

Ingredienser

Italiensk mælkeis
1 Vaniljestang
¾ liter Mælk
6 Æggeblommer
100 g Sukker (ca. 1¼ dl)
100 g Hakket mørk chokolade