Mandelkage med squash og kamillesirup

En dejlig kage som er skøn at servere til eftermiddagskaffen. Squash, kamillesirup og mandelmel gør kagen dejlig svampet og tørrede kamilleblomster fylder den med skøn aroma.
Bedømmelse (1 vurderinger)

Min bedømmelse:

Mandelkage med squash og kamillesirup

En dejlig kage som er skøn at servere til eftermiddagskaffen. Squash, kamillesirup og mandelmel gør kagen dejlig svampet og tørrede kamilleblomster fylder den med skøn aroma.

Opskriften gælder for 10 personer

  • 200 g mandler
  • 2 spsk tørrede kamilleblomster
  • 50 g blødt smør
  • 100 g sukker (ca. 1¼ dl)
  • 3 æg
  • 100 g hvedemel (ca. 1¾ dl)
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 nip fint salt
  • ½ fintrevet grøn squash (ca. 200 g)

Kamillesirup

  • ¾ dl kogende vand
  • 1 spsk tørrede kamilleblomster
  • ½ dl flydende honning

Fremgangsmåde:

Kom mandlerne i en hurtighakker og hak dem i ca. 1 min. til et fint mandelmel. Kom de tørrede kamilleblomster i en hurtighakker og hak dem i ca. 30 sekunder til de er blevet til fint pulver.

Pisk smør og sukker sammen. Tilsæt et æg af gangen og pisk godt mellem hver til blandingen er lys og luftig. Vend hvedemel sammen med kamillepulver, bagepulver, salt og mandelmel og rør det i dejen. Vend til sidst squash i dejen og hæld den i en smurt springform (ca. 22 cm i diameter). Bag kagen midt i ovnen.

Kamillesirup

Hæld det kogende vand over de tørrede kamille blomster og lad det trække i ca. 20 min. Sigt kamilleblomsterne fra, og hæld kamilleteen i en gryde. Tilsæt honning og lad væsken koge ved kraftig varme og uden låg i ca. 10 min - til en tynd sirup. Tag kagen ud og prik huller i overfladen med fx en strikkepind. Hæld langsomt den lune sirup ud over kagen og lad den køle af.

Tips

Server kagen med kold flødeskum.

Hvis du vil have en højere kage, kan du bruge en mindre springform.

Bagetid

Ca. 40 min. ved 175° - varmluft.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 11240 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 26 g
  • Protein: 11 %
  • Kulhydrat: 42 %
  • Fedt: 47 %
Print