Medaljer

Medaljer

1 time
Medaljer er en af de klassiske flødeskumskager fra bagerdisken. Her får du en nem opskrift på den helt klassiske medalje - med vaniljecreme og masser af flødeskum selvfølgelig...
https://www.arla.dk/opskrifter/medaljer/

Sådan gør du

Vaniljecreme
  • Pisk mælk og æg let sammen i en tykbundet gryde.
  • Pisk sukker, majsstivelse og vanilje i gryden.
  • Bring blandingen i kog under piskning og kog cremen ved jævn varme, stadig under omrøring, i ca. 3 min. - eller til melsmagen er væk og cremen tykner.
  • Hæld cremen i en skål og dæk den med film helt nede ved cremen, så den ikke danner skind. Lad cremen køle af.
Mørdej
  • Bland mel og flormelis i en skål. Smuldr smørret i melblandingen, til det ligner revet ost.
  • Tilsæt æggeblommen og saml hurtigt dejen.
  • Rul dejen tyndt ud (ca. ½ cm) mellem to stykker bagepapir. Stil bunden i fryseren i ca. 15 min. - den er nemmere at udstikke helt kold.
  • Træk det øverste bagepapir af. Udstik 16 runde bunde med en kageudstikker eller et glas (ca. 8 cm i diameter).
  • Flyt forsigtigt bundene over på en plade med bagepapir - brug fx en paletkniv.
  • Bag bundene øverst i ovnen i ca. 6 min. ved 200°, til de er let gyldne. Lad dem afkøle på en bagerist.
Sådan samler du medaljerne
  • Pisk fløden til et fast skum, men uden at det gryner. Kom flødeskummet i en sprøjtepose med en stor stjernetyl.
  • Sprøjt en høj krans af flødeskum på 8 af mørdejsbundene (gem lidt flødeskum til pynt).
  • Pisk vaniljecremen igennem og fordel den i midten af flødeskumskransene.
  • Pynt de resterende 8 mørdejsbunde med glasur, flødeskum, jordbær, pistaciekerner og skovsyre.
  • Placer dem ovenpå flødeskumskransene og server straks.

Bag evt. mørdejsbundene flere dage i forvejen og opbevar dem i en lufttæt beholder. Lav også gerne vaniljecremen på forhånd og opbevar den tildækket i køleskabet. Så skal du blot samle kagerne lige før serveringen.

Resterne af mørdejen kan rulles ud igen og udstikkes til mindre småkager. Pensl dem med sammenpisket æg og drys med fx kanelsukker eller perlesukker inden bagning.

Energiindhold for hele retten:

10980 kJ / 2624 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling
Fiber: -
Protein: 4 %
Kulhydrat: 37 %
Fedt: 59 %
Relateret video
Sådan flækker du en vaniljestang

Se hvordan du får kornene ud af en vaniljestang med Karolines Køkkenskole – og få inspiration til hjemmelavet vaniljesukker.

Ingredienser

Vaniljecreme
2 dl Mælk
1 Æg
2 spsk Sukker
1 spsk Majsstivelse eller hvedemel
1 Vaniljestang (kornene heraf) eller 1 tsk vaniljepasta
Mørdej
200 g Hvedemel
4 spsk Flormelis
125 g Koldt smør i små stykker
1 Æggeblomme
2½ dl Piskefløde
Pynt
Glasur
Jordbær
Finthakkede, grønne usaltede pistacienødder
Rød skovsyre