Meunierestegt fisk med brunet smør

Meunierestegt fisk med brunet smør

30 min
Stegt fisk, let paneret i hvedemel - en såkaldt meunierestegning. Med nøddebrunt smør, kapers og citron....Uhm!
https://www.arla.dk/opskrifter/meunierestegt-fisk-med-brunet-smor/

Sådan gør du

  • Rens, skyl og tør fiskene. Drys med salt og vend dem derefter i mel. Lad ca. 25 g af smørret blive gyldent i en pande. Steg den ene fisk, ca. 3 min. på hver side - hold den varm i ovnen mens du steger den anden fisk i 25 g smør. Tør panden af og smelt resten af smørret ved jævn varme, til det er lysebrunt. Læg de 2 stegte fisk i et fad. Drys med kapers og persille og hæld det brunede smør over. Server med kartofler, salat og citronbåde.
Hold fisken varm i ovnen
  • Ca. 10 min. ved 100° - traditionel ovn.
Energiindhold for hele retten:

10012 kJ / 2393 kcal

Næringsindhold pr. 100g

432 kJ / 103 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 27,2 % 6,9 g
Kulhydrat: 36,7 % 9,3 g
Fedt: 36,1 % 4,2 g

Ingredienser

2 Store flåede rødtunger, rødspætter eller skrubber (ca. 800 g)
1½ tsk Groft salt
60 g Hvedemel (ca. 1 dl)
100 g Smør
4 spsk Kapers - uden lage
½ dl Hakket frisk kruspersille
Tilbehør
1 kg Kartofler - koges
300 g Grøn salat drysset med salt og peber
Citroner (usprøjtede) i både