Minimuffins med bær og kulørt glasur
60+ min

Minimuffins med bær og kulørt glasur

En lille lækker bid - nu med fuldkorn!
Fryseegnet
Bedømmelse (33 vurderinger)

Min bedømmelse:

Minimuffins med bær og kulørt glasur

En lille lækker bid - nu med fuldkorn!

Opskriften gælder for 70 stk

  • 3 æg
  • 300 g sukker (ca. 3½ dl)
  • 300 g hvid hvedemel - fintformalet fuldkornshvede (ca. 5¼ dl)
  • 2 tsk natron
  • 2 tsk stødt kanel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • ½ dl sødmælk
  • 1 dl koldpresset rapskimolie eller jordnøddeolie
  • 400 g fintrevet grøn squash
  • 200 g frosne eller friske blåbær
  • 70 mellemstore muffinsforme (ca. 5½ cm. i diameter)

Kulørt glasur

  • 150 g Buko® Naturel
  • 75 g smør
  • 250 g flormelis
  • 1 tsk vaniljesukker
  • et nip fint salt
  • 50 g marmelade, fx blåbær

Pynt

  • mandelsplitter
  • bær, fx blåbær, hindbær, ribs eller jordbær
  • spiselige blomster
  • fødselsdagslys
  • fødselsdagsflag

Fremgangsmåde:

Pisk æg og sukker hvidt og luftigt. Bland alle de tørre ingredienser og vend dem i æggemassen. Bland olie og mælk. Tilsæt skiftevis squash og olie/mælk til dejen og rør det til den er ensartet. Tilsæt til sidst blåbær.

Fyld dejen i muffinsforme med en diameter på 5½ cm, så der er ½ - 1 cm til kanten. Bag kagerne midt i ovnen af 2 omgange. Lad de bagte muffins køle af på en bagerist.

Kulørt glasur

Pisk alle ingredienserne til glasuren og fordel den på de helt afkølede muffins. Brug gerne sprøjtepose. Pynt med hakkede mandler, bær, spiselige blomster på toppen og slut af med at sætte flag og lys i kagerne.

Tips

I stedet for 70 minimuffins kan du bage 25 almindelige muffins. Beregn 5-7 min. mere til bagetiden. Eller du kan lave 100 endnu mindre muffins - de skal bage 5-7 min. mindre end minimuffins. I stedet for squash kan du bruge gulerødder. Du kan bage kagerne dagen før de skal bruges, da de let kan holde sig friske i en plasticpose, eller du kan fryse dem i god tid og tage dem op af fryseren dagen før de skal spises. Glasuren er også fryseegnet. Sæt to forme oveni hinanden før du fylder dej i, så holder kagerne bedre formen.

Bagetid

15-17 min. ved 175° - traditionel ovn.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 23250 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 50,7 g
  • Protein: 6 %
  • Kulhydrat: 57 %
  • Fedt: 37 %
Print