Mørbradbøffer med ramsløgsrasp

En ret med masser af dejlige krydderurter.
Bedømmelse (3 vurderinger)

Min bedømmelse:

Mørbradbøffer med ramsløgsrasp

En ret med masser af dejlige krydderurter.

Antal portioner

Ramsløgsrasp

  • 3 dl bredbladet persille
  • 10 g blade af ramsløg
  • ½ dl rasp
  • 1 svinemørbrad
  • 15 g smør
  • ¼ tsk groft salt

Persillecreme

  • 15 g smør
  • 1 lille grofthakket zittauerløg
  • 1½ dl hønsebouillon
  • 200 g Buko® Naturel
  • 3 dl bredbladet persille
  • ¼ tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 30 g smør
  • 250 g østershatte i strimler
  • 250 g forårsløg i 1 cm skrå skiver
  • ¾ tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Tilbehør

  • 1 kg kogte nye kartofler

Fremgangsmåde:

Ramsløgsrasp

Hak persille, ramsløg, og rasp i en minihakker i ca. 1 min. eller til det er "krummeagtigt".

Afpuds mørbraden for sener og hinder. Skær mørbraden i 12 skiver. Lad fedtstoffet blive gyldent i en pande. Brun mørbradbøfferne i ca. 2 min., læg dem i en lille bradepande og drys med salt. Fordel ramsløgsraspen ovenpå og steg bøfferne midt i ovnen.

Persillecreme

Lad fedtstoffet blive varmt i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løgene i ca. 20 sek. og tilsæt bouillon og flødeost. Bring saucen i kog under omrøring. Tilsæt persille, salt og peber og blend med en stavblender i ca. 1½ min. eller til cremen er helt grøn. Bring cremen i kog under omrøring og smag til.

Lad fedtstoffet blive varmt i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits svampe og forårsløg i ca. 3 min. Tilsæt salt og peber og smag til.

Ved serveringen

Anret bøffer og grøntsager på et lille fad. Server persillecreme og nye kartofler til.

Stegetid

Ca. 7 min. ved 200°.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 11640 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 20,9 g
  • Protein: 26 %
  • Kulhydrat: 34 %
  • Fedt: 40 %
Print

Vin match

Riesling Alsace, Frankrig

Til denne ret vil en hvidvin på riesling-druen fungere allerbedst. Vil du have rødvin, så vælg en fleurie eller morgon Kilde: Martin Nordkvist

Læs om vin til svinekød