Oksehøjreb med marinerede forårsgrøntsager
60+ min

Oksehøjreb med marinerede forårsgrøntsager

En lun gæstemiddag, der er velegnet til en buffet. Det meste kan tilberedes i god tid.
Bedømmelse (0 vurderinger)

Min bedømmelse:

Oksehøjreb med marinerede forårsgrøntsager

En lun gæstemiddag, der er velegnet til en buffet. Det meste kan tilberedes i god tid.

Opskriften gælder for 10 personer

Oksehøjreb

  • 2 kg oksehøjrebsfileter med fedtkant skåret af den nederste del af oksehøjrebet
  • 2 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 4 dl vand

Marinerede forårsgrøntsager

  • 300 g majroer i både
  • 300 g gulerødder i skiver
  • 1½ liter kogende vand
  • 2 tsk groft salt
  • 300 g nye zittauerløg i både
  • 300 g friske sukkerærter
  • 500 g små, nye kogte og lune kartofler

Marinade

  • ½ dl risvinseddike
  • 2 spsk vand
  • 2 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 4 spsk rapsolie

Tilbehør

  • 400 g lyst brød

Fremgangsmåde:

Oksehøjreb

Læg stegen på ovnens rist i bradepanden. Sæt evt. et stegetermometer i siden på stegen. Drys med salt og peber, og brun stegen nederst i ovnen. Skru ned og hæld vand i bradepanden. Mål stegens centrumstemperatur efter ca. 2 timer - den skal være 58-60° (rødt), 65° (rosa) eller 68° (svagt rosa). Steg evt. kødet færdigt - og tag det ud af ovnen. Lad stegen hvile tildækket (ikke fedtkanten) i ca. ½ time.

Marinerede forårsgrøntsager

Kom imens majroer og gulerødder i det kogende vand tilsat salt, og kog dem i ca. 2 min. Tilsæt løg og kog i yderligere ca. 1 min. Kom sukkerærter i, og giv dem et opkog. Hæld grøntsagerne til afdrypning i en sigte.

Marinade

Pisk marinaden sammen, og smag den til. Læg grøntsagerne i en skål, og hæld marinaden over. Lad dem trække tildækket i ca. 1 time.

Ved serveringen

Vend kartoflerne i grøntsagerne, og anret i en stor skål. Skær kødet i tynde skiver, og anret på et varmt fad.

Tip

Dressingen til forårsgrøntsagerne, kan piskes sammen dagen før og grøntsagerne kan marineres heri nogle timer før serveringen

Bruning

Ca. 20 min. ved 225°.

Stegetid

Ca. 2½ time ved 100°.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 30530 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 50,1 g
  • Protein: 25 %
  • Kulhydrat: 22 %
  • Fedt: 53 %
Print