Vores ernæringspolitik

I Karolines Køkken indførte vi en ernæringspolitik i 1993. Den fastlægger bl.a. hvordan energifordelingen og energiindhold må være i de forskellige typer af retter, vi udvikler.

Ved samme lejlighed indførte vi det princip, at vi ikke bruger større mængder af mejeriprodukter i opskrifterne, end der skal til for at retten fungerer og smager godt. De danmarksberømte hits som tunfiskemoussé, indbagt mørbrad og enebærgryde, ville altså aldrig have haft en chance i dag – i deres originale udgave. :)

Samtidig giver vi fuld indsigt i retternes energiprocentfordeling og samlede energiindhold, så vores mange brugere kan se, hvad de vælger at spise.  Alle opskrifter på sitet er nemlig ernæringsberegnet og de relevante tal står ved hver enkelt opskrift, så det er nemt at overskue.

Det vi tager hensyn til

Altså, mad skal smage godt – basta. Det er vores grundlæggende tilgang. Gode smagsoplevelser er vigtige ingredienser i en god dag og ingen kan i længden holde ud at spise mad, der ikke smager godt, bare fordi den er sund.

Vi indrømmer, at der kan opstå konflikt mellem hensyn til smag og hensyn til sundhed, og selvfølgelig skal vi tage hensyn til de officielle kostråd: Med 2 millioner besøg på karolineskøkken.dk hver måned har vi et ansvar, der forpligter. Noget af det, der ligger i vores ”inspiration fuld af sund fornuft” er netop, at vores opskrifter balancerer de to hensyn, så også den mad, der tager udvidet hensyn til kostrådene smager godt.

Fedtenergiprocent max. 30

Når vi udvikler opskrifter på hverdagsretter, følger vi Fødevarestyrelsens anbefaling om, at fedtenergiprocenten bør være max. 30 og rigtig mange retter ligger betydeligt under.

De opskrifter, vi vælger til weekendmenu og gæstemad, kan derimod godt have en fedtenergiprocent, der er højere. Her vægter vi smagsoplevelsen højere end energiprocenten. Hvis man bevæger sig nok og ikke spiser for meget, er der også plads til den slags nydelse - efter vores mening.

Mindre mættet fedt

De nye officielle kostråd fra 2013 indeholder rådet ”Spis mindre mættet fedt”.  Det råd imødekommer vi dels ved ikke at bruge større mængder mejeriprodukter i en opskrift, end retten kræver for at fungere og smage godt – dels ved i udstrakt grad at anvende olie i stedet for smør i hverdagsmaden – altså der hvor det gastronomisk giver mening.

Mindre salt

Det er også et af de nye kostråd, at man skal spare på saltet. Det gør vi derfor også nu. Vi trapper lige så stille ned på saltmængden i vores produkter og opskrifter, for vanen har stor magt, når det gælder smagspræferencer.  Det tager tid at vænne sig til mad med mindre salt end man er vant til at spise.

Mere fuldkorn

Fuldkorn inddrager vi i udstrakt grad i stedet for de finere korntyper, for det er vigtigt at få godt med kostfibre. Er der masser af fibre i en ret, fordi retten også indeholder mange grønsager, kan der godt slippe fx en hvedemelspizzabund igennem uden fuldkorn. Vi vurderer nemlig altid den konkrete ret i sin helhed, når vi vælger korntype i stedet for at handle pr. automatik.

Frugt og masser af grønt

Vi anstrenger os for at udvikle opskrifter med så mange grønsager, at det bliver nemt at nå op på de 600 g om dagen, som alle helst skal have. Og i vores kogebøger anbefaler vi ofte i små tips, at måltidet kan startes med lidt gnavegrønt eller sluttes af med lidt af sæsonens friske frugt.

Spis varieret – og spis fisk

Den madplan vi sender ud hver uge indeholder opskrifter til 5 hverdages måltider. At spise sundt betyder også at spise varieret, så måltiderne til de 5 hverdage indeholder fjerkræ, fisk, svin, okse og ikke-kød. De opskrifter, der indgår i madplanerne, har alle en fedtenergiprocent på max. 30. Dog er der enkelte undtagelser, hvor retten indeholder fed fisk som makrel, sild eller laks.

Principper for ernæringsberegning

I en opskrift til 4 personer regner vi normalt med ca. 600 g rensede grønsager, dertil 1 kg skrællede kartofler, eller 400 g tørret pasta/500 g frisk eller 320 g rå ris. (De 600 g grønsager kan fordeles med 200 g til hver voksen og 100 g til hvert barn). Det der står benævnt som "tilbehør" eller "hertil" regner vi med i energiberegningen.

I retter hvor mængden af alkohol (øl, vin el. lign.) er under ½ liter til 4 personer, og hvor retten koger i mindst 5 minutter, har vi ikke medtaget alkohol i energiberegningen, for den er fordampet.

Til beregningerne bruger vi kostberegningsprogrammet Dankost Pro.

De 10 kostråd (fra 2013)

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grøntsager
  • Spis mere fisk
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mad med mindre salt
  • Spis mindre sukker
  • Drik vand

Arla­shop­pen

Køb kogebøger og meget andet i Arla Shoppen
Karolines Køkken kogebog 

Gå til Shoppen

De 8 kostråd

Spis frugt og grønt - 6 om dagen

Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag

Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager

Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød

Spis varieret og bevar normalvægten

Sluk tørsten i vand

Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen

okologi.dk

I 2007 blev Arla medlem af Økologisk Landsforening, som er en fælles forening for landmænd, virksomheder og forbrugere. Foreningens formål er at styrke og udvikle den økologiske produktion af fødevarer. 

Læs om økologi på okologi.dk

BEREGN MÆNGDEN AF MAD

Se hvor meget hverdagsmad du bør beregne pr. person.

Mængder til hverdagsmad

6 STK. GRØNT OM DAGEN

Sådan kan du få 6 stk. frugt og grønt om dagen:
1 glas juice om morgen
1 stykke frugt formiddag
1 stor tomat og 1 stort stykke agurk til frokost
1 stykke frugt eftermiddag
¼ blomkål til aftensmaden

Det er kun fantasien, der sætter grænsen. Vælg frugt og grønt efter din smag.