Pop, popper og poser - 60'erne

Øgede handelshindringer tvinger i starten af 60’erne landbruget til at sænke eksportpriserne. For at dette ikke skal betyde prisstigninger for de danske forbrugere, nedsætter staten i 1961 afgifterne på mælk, ost og smør og samtidig øges reklameindsatsen, under ét kaldet Hjemmemarkedsordningen. Samme år udsender mejerierne det første hold Karolinepiger.

Det er seks husholdningslærerinder, der skal demonstrere danske mejeriprodukter i Tyskland. Pigerne gør det godt, og i de følgende år udvides både antallet af piger og lande.

For også at støtte salget herhjemme opretter Danske Mejeriforeningers Fællesorganisation i 62 en særlig forbrugerafdeling kaldet Karolines Køkken®. Køkkenet indrettes i en kælder i Århus. Her skal der udvikles mejerigtige opskrifter, både til forbrugerne og til de planlagte ”Mælkepopper”.

Karolines Køkken - maelke pop unge drikker

De første Mælkepopper åbner året efter - samme år, som The Beatles topper hitlisterne med ”She Loves You”. Dette år starter koen Karoline også på sin landsdækkende Mejeriuge-turné, og med sig har hun bl.a. de allerede dengang så populære KK løsbladsopskrifter.

60’erne er også årtiet, hvor musvitterne må ændre adfærd. De brune mælkeflasker afløses nemlig af papkartoner, og de er ikke så lette at hakke hul på som flaskernes alulåg. Samtidig er mælken nu homogeniseret, såfløden ikke mere ligger som en lækkerbisken under låget. 

AkselOgkonrad_HIST

Nogle mejerier forsøger med mælk i poser, og skolemælken er nu trekantet. Rund er til gengæld den lille pille med den store virkning, P-pillen, der i 1965 godkendes af den danske Sundhedsstyrelse.

1967 er året hvor København fylder 800 år. Det fejres bl.a. med verdens længste morgenbord gennem hele Strøget, og blandt gæsterne er Karoline. Året efter sørger hun, sammen med de to kendte tv-kokke Conrad og Aksel, for at - hjælpe mejeribruget af med en mindre smørpukkel under motto’et ”Det er smørret – der gør’et”.