Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Ost er en smagssag

- Det er ikke noget problem, at man som barn ikke er særlig vild med ost. Heller ikke, selv om man som voksen skal leve af at fortælle andre om ost, tværtimod.

Det er i hvert fald Maria Bast’s erfaring, og hun ved, hvad hun taler om, for de første 18 år af hendes liv rørte hun nemlig helst ikke ost.
I 90'erne stod hun som konsulent i spidsen for Karolines Køkkens internationale aktiviteter, dvs. demonstrationer, kurser og udstillinger, bl.a. for alle landets osteeksportører.

- Ost dufter jo, ligesom det kan være både stærkt og salt, - og så får man fedtede ostefingre. Det er fakta, vi må forholde os til, hvis vi vil sælge ost på nye markeder, siger Maria Bast, der qua sine barndoms erfaringer nok må siges at ha’ unikke forudsætninger for at forstå folk, når de siger, at de ikke kan lide ost. I dag nyder hun gerne ost - både på job og privat.

At bruge ost i madlavningen er i virkeligheden også ret nyt i store dele af verden: Fx i Japan, hvor Maria har været på demonstrationstur flere gange.

- Japanerne har ualmindeligt fine smagsløg, langt bedre end os andre og det til trods for, at de hælder soja på alt. De imponerer fx hver gang, vi smagsbedømmer ost, - de kan simpelthen smage nuancer, vi andre kun kan se via analyseresultater på computerskærmen, tilføjer hun.

Men det er dog ikke kun i Asien, folk kan være forbeholdne.
- Vi var i Spanien for at demonstrere ChiliOst. Umiddelbart en ret enkel opgave for spanierne kan jo i reglen godt lide krydret mad. Men nej, spanierne var nærmest bange for chilien.
- Den første dag var der absolut ingen, der ville smage. På anden dagen lykkedes det med gode historier og slette intentioner at overtale én enkelt grossist til at prøve, og det hjalp. Så var muren brudt, og pludselig var alle helt vilde med ChiliOsten, så vilde at vi helt glemte de ”gode” historier.

Maria Bast


Med på turne havde Maria i reglen både ”et arbejdende køkken” og et hold Karolinemedarbejdere. Her viser de erfarne damer, hvordan produkterne kan bruges, og det sælger.







Vidste du!

Det er Karolines Køkkens opgave at give forbrugerne en løsning på spørgsmålet: "Hvad skal du spise i aften?"