Søgning

Søg på arla.dk

Søg på arla.dk

Har du spørgsmål?
Så gå til Arla Forum


Indhold

Okse- og svinemørbrad med tomattærter

Bedøm : Giv din vurding af retten
 
(5 bedømmelser)
Okse- og svinemørbrad med tomattærter
Del

Hovedret til 24

  • Tomattærter med smuldredej - 24 stk.
  • 4 dåser hakkede tomater (a ca. 400 g)
  • 4 finthakkede røde chilipebere (ca. 4 spsk)
  • 1 spsk sukker
  • 2 tsk groft salt
  • 2 dl finthakket bredbladet persille
  • 24 papirmuffinsforme (a ca. 1 dl)
  • 125 g hvedemel (ca. 2 dl)
  • 1 tsk tørret oregano
  • ½ tsk groft salt
  • 125 g koldt smør
  • 150 g revet pasta- & gratineringsost 30%, fx Karolines Køkken®
  • 2 afpudsede oksemørbrader (a ca. 1½ kg)
  • 2 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 3 dl vand
  • 4 afpudsede svinemørbrader (a ca. 400 g)
  • 75 g smør
  • 24 blade af bredbladet persille
  • 1 spsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • Sauce med tomat
  • 10 tomater (ca. 1 kg)
  • 50 g smør
  • 6 finthakkede rødløg (ca. 300 g)
  • 1¼ liter cremefraiche 38%, fx Karolines Køkken®
  • 1¼ liter madlavningsfløde 18%, fx Karolines Køkken®
  • 1 spsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 4 spsk lys saucejævner
  • Tilbehør
  • 1¼ kg blandet salat , fx rødbedeblade, feldsalat, hjertesalat og kørvel
  • 5 kg pillede kartofler , eller nix pille kartofler
  • Bagning af tomattærter: Stil tærterne i en kold ovn. Indstil på ca. 250° og bag i ca. 15 min.
  • Bruning af oksemørbrad: Ca. 15 min. ved 250°.
  • Stegning af oksemørbrad: Ca. 40 min. ved 175°.
  • Stegning af svinemørbradbøffer: Ca. 15 min. ved 175°.

Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 74020 kJ
Energifordeling: Protein: 26%, Kulhydrat: 12%, Fedt: 62%

Ekstra information Fryseegnet: Ikke afprøvet, Tilberedningstid: 60+ min

Tomattærter: Kom tomater, chili, sukker og salt i en gryde og bring blandingen i kog. Kog den ved svag varme og under låg i ca. 5 min. og uden låg ved jævn varme i ca. 15 min. - rør af og til. Tilsæt persille og smag tomatfyldet til. Fordel det i de 24 muffinsforme - ca. ½ dl fyld pr. form. Bland mel, oregano og salt i en skål. Smuldr smørret i melblandingen, vend den revne ost i og drys dejen over tomatfyldet. Bag tærterne midt i ovnen.

Gå imens oksemørbraderne efter for sener og hinder. Bind bomuldssnor om kødet 5-6 steder, så stegene holder faconen - og er nogenlunde lige tykke over det hele. Læg stegene på en rist over ovnens bradepande. Drys med salt og peber og kom vand ved. Brun oksemørbraderne midt i ovnen. Skru ned for ovnen og steg kødet færdigt. Mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur, den skal være ca. 58°. Tag stegene ud og lad dem hvile tildækket.

Gå svinemørbraderne efter for sener og hinder. Skær kødet ud i 24 pæne bøffer. Del smørret i 4 portioner og lad en portion blive gylden i en pande. Brun 6 af bøfferne på alle sider i ca. 3 min. Tag bøfferne op og stil dem i en bradepande eller i et ovnfast fad. Brun resten af bøfferne og drys med salt og peber. Brus persillebladene over med koldt vand og læg et blad på hver mørbradbøf. Steg mørbradbøfferne færdige midt i ovnen, når de 2 stege kommer ud for at hvile.

Sauce med tomat: Del tomaterne i halve, skrab kernerne ud og skær tomatkødet i små tern. Lad smørret smelte i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits tomater og løg i ca. 1 min. Tilsæt cremefraiche, fløde, salt og peber og bring saucen i kog. Tag gryden af varmen og drys saucejævner i under omrøring. Lad saucen koge i ca. 1 min. Si eventuel sky fra kødet i saucen og smag til.

Ved serveringen: Anret salaterne på fade sammen med de kolde eller lune tomattærter. Skær oksemørbraderne i skiver og anret dem på fade sammen med mørbradbøfferne. Server sauce og kartofler til.

Kilde: Karolines Køkken

Karolines Køkken

Karolines Køkken

Opskrifterne bliver udviklet efter 'De otte bud'.

 
Tip fra andre
 
  1. Der er endnu ingen tips til denne opskrift.

   

Hvordan gjorde du? Giv et godt tip

Indtast nedenstående nummer med tal
(f.eks. Ethundredetreogfyrre = 143)

Hvorfor skal jeg det?

/Kampagner/204smilieskuffet.jpg

Vi beklager, at vores søgefelt på siden ikke fungerer optimalt.

Der bliver arbejdet på sagen, så din søgning igen bliver rigtig.

Hvad mener du ?

Hvad mener du ?

Tove inviterer til en snak om mad på

Tilmeld dig ugens madplan

Tilmeld dig ugens madplan

Tilmeld dig vores madplan og få opskrifter fra Karolines Køkken til ugens hverdage.