Af Eja Nilsson
Sverige er et stort land, og derfor er det svært at sige entydigt: Dette er svensk mad. Skåne har sit, Småland sit og den svenske vestkyst sine specialiteter - alle områder har noget særligt, og man spiser vidt forskelligt i Gällivare og Haparanda sammenlignet med i Skåne. Tag blot brødet som et eksempel, hvor man spiser tungt rugbrød i Skåne, men knækbrød og knasende tyndt fladbrød i det nordlige Sverige. Og der imellem dukker det omdiskuterede sirupsbrød op, som menes have sit ophav i krise- og krigstidsårenes magre køkken. I det nordlige Sverige spiser man vildt af alle slags, og gryderet med elg står tit på bordet om vinteren, mens man i Skåne spiser, som vi gør i Danmark. ”... Et land af gris og fløde…” kalder en svensk poet den sydlige del af Sverige, som i mange år var dansk land.
Småland er kendt som det stenede land, hvor menneskene havde svært ved at forsørge sig. De svenskere, der drog til Amerika, kom netop fra Småland, hvis de ikke havnede i København eller på Bornholm. Det har været et fattigt område på grænsen mellem det åbne landskab og skoven, og kendte specialiteter er den svenske pølse stångkorv med den specielle smag af syrnet yoghurtkultur. Ostekagen er også en typisk smålandsk specialitet, som idag kan købes over hele landet i supermarkedernes køledisk - og alle svenskere elsker den!
"Hvorfor syltetøj til frikadellerne"?, spørger danskere tit. Forklaringen er enkel. I gamle dage havde man ikke mange grønsager i det nordlige Sverige - derfor var bærrene et vigtigt vitamintilskud. Tyttebærrene blev ”konserveret” på flasker med vand, og senere i form af syltetøj hele vinteren. Det var det, man havde, og som blev serveret til alt vildtkød, som man jo havde rigeligt af. Og så blev det også tilbehør til frikadellerne.
Svensk morgenmad
Morgenmad hedder forvirrende nok frukost i Sverige, men svenskerne er vilde med mælk og syrnede mælkeprodukter til morgenmad. Svenskerne er blandt de nationer, der spiser flest syrnede produkter pr. indbygger, og de har derfor også et meget stort sortiment af syrnede produkter i alskens varianter.
Svenskerne kan godt lide hårde og meget faste skæreoste, som kræver en gammeldags ostehøvl eller kniv.
På morgenbordet står også knækbrød og "skorpar" -og gerne af forskellige slags samt det karakteristiske sursøde sigtebrød. Brødet nydes gerne med den svenske "Lingon-marmelade", som er en tyttebær-marmelade.
Svensk jul
Første søndag i advent
Man tænder det første af de 4 lys i adventsstagen, og man hænger adventsstjernen op i vinduet.
Op under jul
Svenskerne bager pepparkakor, saffransbröd, vörtbrød, m.m.
13/12. Luciadagen
Tidligt om morgenen vækkes man af en hvidklædt luciabrud med lys i håret, som kommer med en bakke med kaffe, lussekatter, lussemuffins og pepparkakor. Den meste lussefejring foregår dog uden for hjemmet.
24/12. Julafton (Dopparedan)
Svensk julefrokost kan bestå af et stort koldt bord med sild, saltmad, pølser og flæsk og med julskinka og juldoppet som måltidets højdepunkter. Om aftenen spises julemiddagen, der kan bestå af skinke, lutfisk og risengrød med en mandel i.
25/12. Juldagen
Helligdag. Familiesammenkomster.
26/12. Annandagen Helligdag
Familiesammenkomster, hvor man spiser mere julemad.
31/12. Nytårsafton
Ofte almindelig selskabelighed med ens venner. Fyrværkeri.
5/1. Trettondedagsafton
Halv helligdag.
6/1. Trettondedagen
Helligdag.
13/1. Tjugondedagen
Knutsdagen. Juletræet plyndres og al julepynt tages ned: ”Tjugonda-Knut dansas julen ut”. Nogle steder i Sverige er det tradition at smide pynten ud af vinduerne.