Fyldige supper med grønsager kendes i næsten alle verdens køkkener. Italiensk minestrone, russisk bortsch (rødbedesuppe), den franske hverdagssuppe potage parmentier, som er en blendet grønsagssuppe, indisk mulligatawny, en karrysuppe, der dog også kan indeholde kylling eller fisk, amerikansk majssuppe og danske mormorsupper som blomkålssuppe og hvidkålssuppe. Hertil kommer tomatsupperne, som findes i alle Middelhavslandene.
En varm suppe har historisk været en god måde at få brugt suppe- og grønsagsresterne på, evt. suppleret med linser, korn eller ris. På den måde har man kunnet bespise familien på en nem, billig og varmende måde.
Supper med tomat