September, der indleder sensommeren, kan være en rigtig dejlig måned, hvor det er muligt at samle bær i naturen. Hvis du bor i Jylland eller Nordsjælland, kan du tage på tur med kurven over armen og finde vilde tyttebær. Brombær derimod kan du finde mange steder i krat og hegn ved de danske skove, men også mange haveejere har en brombærbusk på en solrig plads.
Læs mere i Karolines Leksikon
Retter med tyttebær
Hyld
Hyld er en gammel traditionsrig plante, man kan finde både som vildtvoksende eller plantet ved beboelse fx som læhegn. Hyld er i dag nok mest kendt for de dejlige hvide blomster, vi bruger til hyldebærdrik, men de små blå-sorte bær har traditionelt været anvendt til hyldebærsaft, der smager dejligt som frugtsuppe og saft. I naturen finder vi også enebær, den stedsegrønne plante med nåle og små sorte bær, der også vokser vildt i Danmark, og som er i familie med nåletræer. Enebær anvendes typisk som tørrede bær i madlavningen, men er også smagsgiver i gin.
Hyben
Endelig finder vi hybenfrugten på de vildtvoksende rosenbuske typisk ved de østvendte diger. Den orangefarvede hyben er for mange forbundet med barndommens "kløpulver", fordi de små hvide frø netop giver kløe på hænder - og ryggen, hvis man var så uheldig at få dem inden for trøjen. Når de orange frugter er tømt for frø, smager de rigtigt godt i madlavningen og syltet som hybenmarmelade.
-
30 min
Blåbær
Blåbær vokser ligeledes vildt på små lave planter, men plukkes i juli - også i de svenske skove. Herunder er listet blåbæropskrifter, hvis du er så heldig at have blåbær i fryseren