Fødevaredirektoratet anbefaler, at alle voksne får 600 gram frugt og grønt om dagen. Baggrunden for anbefalingen er, at frugt og grønt kan nedsætte risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme. Starter du morgenen med bare 1 glas juice og 1 æble, har du allerede dækket 1/3 af det anbefalede daglige behov. Frugt smager også dejligt sammen med syrnede mælkeprodukter - prøv fx Arla Cultura® Naturel med frisksnittet æble og en smule akaciehonning på toppen.
Morgenmad med æbler
Graasten, Ingrid Marie, Cox Orange. Uanset hvilke sorter, der hænger på træerne, er smagen af æbler fra egen have ganske særlig. Og det uanset om man spiser dem direkte fra træets grene eller bruger dem til morgenmad eller madlavning og bagværk. Æbler smager dejligt på en portion A38®. Og så er æbler - og naturligvis også alle andre former for frugt - en vigtig del af kosten.