Mellemmåltider mellem hovedmåltiderne har flere formål. De små måltider tanker dig op til det næste hovedmåltid og kan også give dig en lille tiltrængt pause i dine gøremål. Fyld dit køleskab eller din madkasse med gode former for snacks som fx frisk frugt, tørret frugt, knækbrød, riskiks og magre mejeriprodukter eller mælkedrikke og sørg også for at drikke masser af væske - gerne iskoldt vand mellem måltiderne. Børns tørst skal også slukkes i vand eller mælk. Server en gang imellem mælk eller vand i et sjovt glas, med sugerør eller en paraply.