Pærer i rødvinssirup

Marinerede pærer med krydret rødvinssirup og smørristede mandler er dejligt tilbehør til gode oste. Og lækre som dessert med koldt flødeskum.
Bedømmelse (0 vurderinger)

Min bedømmelse:

Pærer i rødvinssirup

Marinerede pærer med krydret rødvinssirup og smørristede mandler er dejligt tilbehør til gode oste. Og lækre som dessert med koldt flødeskum.

Antal portioner

Rødvinspærer, dagen før

  • ¾ liter halvtør rødvin, fx côtes du rhône
  • 500 g sukker (ca. 6 dl)
  • ½ dl mørk balsamicoeddike
  • 6 kardemommekapsler
  • 6 små, faste pærer, fx fondante
  • 10 g smør
  • 50 g smuttede mandler
  • ¼ tsk fint salt

Tilbehør

  • 150 g flutes

Fremgangsmåde:

Rødvinspærer, dagen før

Bring rødvin, sukker, eddike og kardemomme i kog i en gryde. Skræl pærerne, fjern blomsten, men lad stilken blive på. Stik mange huller i pærerne, fx med en kødnål. Læg pærerne i gryden og lad dem koge ved svag varme og under låg i ca. 15 min. Pærerne skal stadig være lidt hårde.

Kom pærer med kogelage i en skål og læg en tallerken over, så de bliver holdt nede i lagen. Stil pærerne tildækket i køleskabet i ca. 1 døgn.

Tag pærerne op af lagen og lad dem dryppe af. Si lagen og bring den i kog. Kog lagen ind ved kraftig varme og uden låg i ca. 25 min. eller til der er ca. 4½ dl indkogt rødvinssirup.

Lad smørret blive gyldent i en pande. Rist mandlerne ved jævn varme og under omrøring i ca. 3 min. Læg dem på et stykke bagepapir, drys med salt og vend rundt i mandlerne.

Skær ostene i skiver og stykker. Anret pærer og ost på tallerkener og pynt med lidt rødvinssirup og mandler. Server resten af rødvinssiruppen i en skål ved siden af.

Tip

Pærer i rødvinssirup smager også godt sammen med vaniljeflødeis, flødeskum eller som tilbehør til vildtretter.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 13240 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 26,7 g
  • Protein: 13 %
  • Kulhydrat: 37 %
  • Fedt: 50 %
Print