Pastasalat med hindbær og sommerblomster

Denne skønne pastasalat kan fx serveres til grillet kød eller brød. Prøv den også med nyudsprungne bøgeblade eller mælkebøtteblade.
Bedømmelse (0 vurderinger)

Min bedømmelse:

Pastasalat med hindbær og sommerblomster

Denne skønne pastasalat kan fx serveres til grillet kød eller brød. Prøv den også med nyudsprungne bøgeblade eller mælkebøtteblade.

Antal portioner

Marinade

  • 1 dl friskpresset appelsinsaft (ca. 1 appelsin)
  • 1 spsk koldpresset rapsolie
  • 1 tsk citronpeber
  • 1 tsk groft salt

Pastasalat

  • 250 g tørret fuldkornspasta, fx pastahjul
  • 3 liter vand
  • 1 spsk groft salt
  • 1 agurk
  • 150 g Cheasy® M 13% (20+) i små tern
  • 1½ liter renset feldsalat
  • 1 bundt forårsløg i tynde skiver
  • 2 spsk ristede sesamfrø
  • 125 g friske hindbær

Pynt

  • spiselige blomster, fx morgenfrueblade

Fremgangsmåde:

Marinade

Pisk appelsinsaft, olie, citronpeber og salt sammen i en stor skål.

Pastasalat

Kom pastaen i kogende vand tilsat salt. Kog den uden låg i ca. 10 min., til den er mør uden at være blød. Hæld pastaen til afdrypning i en sigte. Brus pastaen over med koldt vand og lad den dryppe godt af. Del agurken på langs og fjern kernerne med en teske. Skær argurken i tynde skiver og vend dem i marinaden sammen med pastaen og de øvrige ingredienser.

Kom hindbær på toppen og pynt med morgenfrueblade.

Tips

I stedet for feldsalat kan man også bruge nyudsprungne bøgeblade og små mælkebøtteblade.

I stedet for sesamfrø kan du bruge ristede nødder eller kerner.

Server fx pastasalaten sammen med brød eller grillet kød.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 6600 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 33,9 g
  • Protein: 22 %
  • Kulhydrat: 57 %
  • Fedt: 21 %
Print