Pastasalat med kylling

Pastasalat med kylling

30 min
Pastasalat med kylling og bacon - tilsat sprøde og søde grøntsager og en god karrydressing med fraiche. Og det er ikke bare pastasalat med kylling, - det er pastasalat med flået kylling. Vi ved at hjemmelavet pastasalat med kylling er et hit hos de fleste børn - og voksne - både til aftensmad eller madpakken. Så lad børnene komme med i køkkenet - de kan fx røre karrydressing og flå kyllingen til pastasalaten.
https://www.arla.dk/opskrifter/pastasalat-med-kylling/

Sådan gør du

Pastasalat med kylling
  • Bring vand og salt i kog og kog kyllingefileterne ved jævn varme og under låg i ca. 10 min. Tag kyllingestykkerne op af vandet og lad dem afkøle på en tallerken.
  • Flå kyllingefileterne i mindre stykker med to gafler.
  • Læg baconternene i en kold pande og steg dem - først 2 min. ved kraftig varme og derefter ved jævn varme, til de er gyldne og sprøde.
  • Lad baconen dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  • Bring vand tilsat salt i kog i en gryde. Kog pastaen 8-10 min. til den er mør uden at være blød.
  • Hæld vandet fra og vend olie i pastaen. Stil pastaen til side.
Karrydressing
  • Vend fraiche med de øvrige ingredienser.
  • Bland karrydressingen med den afkølede pasta.
Ved serveringen
  • Fordel babyspinatblade i bunden af et fad.
  • Vend spidskål, ærter og forårsløg med karrydressing, kylling og pasta.
  • Pynt pastasalaten med bacon.

I stedet for bacon kan du toppe din pastasalat med ristede kikærter.

Hvis du vil have en mere spicy dressing kan du tilføje mangochutney til karrydressingen.

Lav en stor portion pastasalat - pastasalaten er genial i madpakken næste dag.

Du kan bruge ristede peanuts i stedet for bacon.

Energiindhold for hele retten:

11295 kJ / 2700 kcal

Næringsindhold pr. 100g

482 kJ / 115 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,9 g
Protein: 25,1 % 7,1 g
Kulhydrat: 36,1 % 10,2 g
Fedt: 38,8 % 5,1 g
Mere inspiration

Her er endnu en dejlig pastasalat.

Pastasalat
30 min
Pastasalat
(129)
Relateret video
Pastasalat med kylling

Ingredienser

Pastasalat med kylling
2 Kyllingefileter (ca. 400 g)
1½ liter Vand
1 tsk Groft salt
150 g Bacontern
200 g Tørret fuldkornspasta, fx skruer
Karrydressing
4 dl Creme fraiche 18% eller 9%
2½ tsk Karry
1 tsk Groft salt
½ Citron - saften herfra
100 g Rensede babyspinatblade
250 g Fintsnittet lilla spidskål
200 g Ærter - friskbælgede eller fra frost
½ bundt Forårsløg i tynde skiver