Prøv disse ultra lækre pandekager med hytteost og dejlig sødme fra bananer - helt uden mel og tilsat sukker. Hytteostpandekagerne er lynhurtige at lave og perfekte til morgenmad eller i madpakken.
Sådan gør du
Kom hytteost, æg og de øvrige ingredienser i en blender. Blend ved hurtigste hastighed i ca. 1 min. eller til blandingen er jævn.
Lad ¼ af smørret blive gyldent i en pande (ca. 14 cm i diameter). Fordel ca. 1 dl dej i panden. Bag pandekagen ved jævn varme ca. 2 min. på hver side. Hold pandekagen varm under alufolie og gentag med de sidste 3 pandekager.
Server pandekagerne med hytteost og friske bær ovenpå. Pynt med citronmelisse.
Tip
Uden for bærsæsonen kan du servere frisk frugt eller marmelade til pandekagerne.