Rabarbermuffins med hvid chokolade og mandler

Uhmm de muffins er lækre - må vi få opskriften! Rabarberne gør muffinsene både saftige, søde og syrlige på den virkelig gode måde. Har du ikke rabarber, kan du fint bruge bær i stedet.
Fryseegnet
Bedømmelse (96 vurderinger)

Min bedømmelse:

Rabarbermuffins med hvid chokolade og mandler

Uhmm de muffins er lækre - må vi få opskriften! Rabarberne gør muffinsene både saftige, søde og syrlige på den virkelig gode måde. Har du ikke rabarber, kan du fint bruge bær i stedet.

12 stk.

Antal portioner
  • 250 g smør
  • 250 g sukker (ca. 3 dl)
  • 4 æg
  • 300 g rabarber i mindre stykker, friske eller frosne
  • 100 g grofthakket hvid chokolade
  • 300 g hvedemel (ca. 5 dl)
  • 100 g smuttede, hakkede mandler
  • 1 spsk bagepulver
  • 1 spsk fintrevet appelsinskal (usprøjtet)

Fremgangsmåde:

Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt æggene et af gangen og pisk godt mellem hvert. Bland rabarber og chokolade sammen og drys lidt mel over. Vend mandler, bagepulver og appelsinskal i resten af melet og tilsæt det til æggeblandingen sammen med rabarber og chokolade. Vend dejen godt sammen. Kom store papirmuffinsforme i en fast muffinsform med 12 huller. Fordel formene 2/3 op og bag de 12 muffins midt i ovnen - til de er gyldne.

Bagetid

Ca. 25 min. ved 175° - varmluft

Tip

I stedet for mandler kan du bruge tilsvarende mængde revet marcipan.

I stedet for rabarber kan du bruge andre typer bær, friske eller frosne. Appelsinskal kan erstattes af citronskal. Fx smager kombinationen blåbær og citronskal rigtig dejlig.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 22420 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 32,2 g
  • Protein: 6 %
  • Kulhydrat: 44 %
  • Fedt: 50 %
Print