Risalamande med passionsfrugt og krokant

Risalamande med passionsfrugt og krokant

60+ min
Risalamande med passionsfrugt og krokant er et lækkert alternativ til den klassiske juledessert. Risalamanden kan også sagtens serveres til andre anledninger end jul - prøv fx at sætte den på menuen mortens aften.
https://www.arla.dk/opskrifter/risalamande-med-passionsfrugt-og-krokant/

Sådan gør du

Risengrød
  • Bring vand og ris i kog i en tykbundet gryde. Kog risene ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 min.
  • Tilsæt mælk og bring grøden i kog ved kraftig varme og under omrøring.
  • Skru ned til svag varme, rør i gryden i ca. 1 min og læg låg på. Kog i ca. 40 min - rør af og til. Stil grøden tildækket i køleskabet til den er kold - gerne til næste dag.
Risalamande
  • Tag en mandel fra og hak resten.
  • Rør risengrød, vaniljekorn, sukker og de hakkede mandler sammen.
  • Pisk fløden til et let skum og vend ca. 1/3 af flødeskummet sammen med risengrøden. Fortsæt herefter med forsigtigt af vende resten af flødeskummet i grøden sammen med den hele mandel - hold evt. noget tilbage, hvis du foretrækker din risalamande lidt fastere i konsistensen.
  • Smag risalamanden til og stil den tildækket i køleskabet til servering.
Passionsfrugtsirup
  • Halver passionsfrugterne og skrab frugtkødet ud. Hæld appelsinsaft, passionsfrugt og sukker i en gryde og bring det i kog ved kraftig varme under omrøring. Skru ned til svag varme og lad det simre i ca 12 min. Tag gryden af varmen og hæld siruppen gennem en fin sigte. Server siruppen lun.
Krokant
  • Lad sukkeret smelte i en pande ved jævn varme - til karamel - uden at det branker. Tilsæt pistacienødder og vend dem hurtigt i karamellen. Hæld nødder og karamel ud på et stykke bagepapir og lad det køle af. Hak pistaciekrokanten groft.

Du kan servere risalamanden med en appelsinsauce, hvis du ikke kan få fat på passionsfrugter. Brug 1,5 dl appelsinsaft i stedet for passionsfrugterne. Husk at putte en hel smuttet mandel i risalamanden, hvis du serverer den juleaften.

Energiindhold for hele retten:

18616 kJ / 4449 kcal

Næringsindhold pr. 100g

709 kJ / 170 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 8,4 % 3,5 g
Kulhydrat: 39,5 % 16,5 g
Fedt: 52,1 % 10 g
Mere inspiration

Her har du opskriften på den traditionelle risalamande - velkendt og tryg.

Ingredienser

Risengrød
3 dl Vand
180 g Grødris (ca. 2½ dl)
1 liter Mælk
Risalamande
100 g Smuttede mandler
2 Vaniljestænger - kornene herfra
2 spsk Sukker
½ liter Piskefløde
Passionsfrugtsirup
8 Passionsfrugter
1½ dl Friskpresset appelsinsaft
100 g Sukker (ca. 1¼ dl)
Krokant
5 spsk Sukker (ca. 60 g)
50 g Mandler eller nødder, fx saltede pistacienøddekerner (ca. 100 g med skal)