Risengrød med varme krydderier
1 timer

Risengrød med varme krydderier

Risengrød med varme krydderier er en opskrift der giver den klassiske risengrød et indisk twist. Kardemomme, ingefær og rosiner giver et anderledes pift.
Bedømmelse (8 vurderinger)

Min bedømmelse:

Risengrød med varme krydderier

Risengrød med varme krydderier er en opskrift der giver den klassiske risengrød et indisk twist. Kardemomme, ingefær og rosiner giver et anderledes pift.

Antal portioner
  • 2 dl vand
  • 200 g grødris (ca. 2½ dl)
  • 1¼ liter sødmælk
  • 5 kardemommekapsler - frøene heraf
  • 50 g smuttede mandler
  • 2 hel kanel (a ca. 5 cm)
  • 1 , skrællet frisk ingefær (ca. 2 x 2 cm)
  • 50 g lyse rosiner
  • 3 spsk muscovadosukker eller mørk rørsukker
  • ½ tsk groft salt

Tilbehør

  • 1 moden mangofrugt i små bidder

Fremgangsmåde:

Bring vand og ris i kog i en stor gryde og kog risene under omrøring i ca. 2 min. Tilsæt mælk og bring blandingen i kog ved kraftig varme og under omrøring. Knus kardemommefrøene og tilsæt dem sammen med mandler, kanel og ingefær. Kog grøden ved svag varme og under låg i ca. 35 min. - rør af og til. Fjern ingefær og kanelstænger fra risengrøden og tilsæt rosiner, sukker og salt. Smag til og server straks sammen med frisk mango.

Tips

Husk, mangofrugten skal være moden og let blød.

Spis evt. grøden sammen med (indisk) te.

Grøden er mere blød end almindelig dansk risengrød.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 9610 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 12,6 g
  • Protein: 13 %
  • Kulhydrat: 60 %
  • Fedt: 27 %
Print