Risotto med pære, selleri og nødder
45 min

Risotto med pære, selleri og nødder

Fyldig risotto med hvidvin og blåskimmelost og et sød-syrligt indspark fra pærer. Nødderne på toppen giver lidt crunch.
Bedømmelse (4 vurderinger)

Min bedømmelse:

Risotto med pære, selleri og nødder

Fyldig risotto med hvidvin og blåskimmelost og et sød-syrligt indspark fra pærer. Nødderne på toppen giver lidt crunch.

Antal portioner
  • 25 g smør
  • 1 groftrevet zittauerløg
  • 100 g groftrevet knoldselleri
  • 1 groftrevet, skrællet pære
  • 320 g risottoris, fx carnaroli (ca. 4 dl)
  • 1 dl tør hvidvin, fx chardonnay
  • 1 tsk groft salt
  • 8 dl grøntsagsbouillon
  • 1 dl Karolines Køkken® Madlavningsfløde 8%
  • ¼ knoldselleri i små tern
  • 150 g Castello® creamy Blue
  • 50 g hakkede hasselnøddekerner
  • 2 uskrællede pærer i tynde både, fx concorde eller conference

Tilbehør

  • 240 g ciabattabrød

Fremgangsmåde:

Lad smørret smelte i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits revet løg, selleri og pære i ca. 1 min. Tilsæt ris, svits i yderligere ca. 1 min. og kom hvidvin og salt i. Tilsæt bouillonen lidt efter lidt og lad risottoen koge ved jævn varme og uden låg i ca. 20 min. – rør af og til (risene skal være al dente – med bid). Vend fløde, selleritern, ost og hasselnødder i (gem evt. lidt ost og hasselnødder til pynt). Varm hurtigt risottoen igennem og smag til. Hæld risottoen i en varm skål og pynt med pære, ost og hasselnødder. Server straks risottoen rygende varm.

Tips

Du kan også servere risottoen som forret – så er der til 8 personer. Risotto har det lige som souffléer. Det er gæsterne der skal vente på maden – ikke omvendt.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 14280 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 37,7 g
  • Protein: 10 %
  • Kulhydrat: 58 %
  • Fedt: 32 %
Print

Vin match

Pinot gris Alsace, Frankrig

Her vil en let udgave af en hvidvin på druen pinot gris være lækker. Find en alsace - ikke grand cru, som bliver for tung Kilde: Martin Nordkvist

Læs om vin til pære