Tøm-køleskabet-stegte ris

Tøm-køleskabet-stegte ris

30 min
Tryl en rest kogte ris og grøntsager, der måske trænger til at blive spist, om til en velsmagende og indbydende ny ret, nemlig tøm-køleskabet-stegte ris. Grøntsager og ris suppleres af bl.a. æg og nødder, så tøm-køleskabet-stegte ris bliver fyldig og får et sprødt knas. Tøm-køleskabet-stegte ris hjælper dig til at undgå madspild og med at lave nem og hurtig aftensmad.
https://www.arla.dk/opskrifter/tom-koleskabet-stegte-ris/

Sådan gør du

Stegte ris
  • Lad en wok eller stor, dyb pande blive godt varm. Lad smørret smelte ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  • Kom de sammenpiskede æg i wokken og steg dem ca. 1 min. under kraftig omrøring, så æggene smuldrer. Tag dem op.
  • Smelt resten af smørret, stadig ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løg og karry i ca. 2 min.
  • Tilsæt resten af grøntsagerne og steg dem i ca. 4 min. - rør af og til.
  • Vend de kolde, kogte ris, tranebær, fiskesauce, salt og de stegte æg i wokken, varm godt igennem og smag til.
  • Server i wokken med peanuts og et grønt drys på toppen.

Vil du lave mad med mere grønt, er det en god idé at have et lager af gode smagsgivere (evt. med umami, den femte grundsmag), som giver det, grøntsagerne måske lige mangler, fx fiskesauce, sojasauce, hoisinsauce, sennep, soltørrede tomater, eddike, citron, ost, bacon, hvidløg, tomatpuré, worcestershiresauce, tørrede svampe og mange andre.

Energiindhold for hele retten:

6939 kJ / 1658 kcal

Næringsindhold pr. 100g

424 kJ / 101 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,3 g
Protein: 18,1 % 4,5 g
Kulhydrat: 43,3 % 10,8 g
Fedt: 38,6 % 4,4 g
Mere inspiration

Prøv også denne tøm-køleskabet-ret

Relateret video
Sådan snitter du løg

Mangler du teknikken til at snitte løg hurtigt og effektivt? Karolines Køkkenskole viser, hvor nemt det er at snitte løg med den rigtige teknik. 

Ingredienser

Stegte ris
10 g Smør
3 Sammenpiskede æg
20 g Smør
300 g Hakkede løg, fx løg, rødløg eller skalotteløg (ca. g)
2 tsk Tørrede krydderier, fx stærk karry, spidskommen eller garam masala
500 g Blandede grøntsager i små stykker, fx gulerod, blomkål, porre, rødkål, champignoner og bladselleri
300 g Kolde, kogte ris (af ca. 160 g rå ris)
100 g Tørrede tranebær, rosiner, strimlede abrikoser, figner eller anden tørret frugt
2 spsk Fiskesauce, sojasauce eller ponzu
¾ tsk Groft salt
50 g Grofthakkede peanuts, salte mandler eller cashewnødder
Pynt
Hakkede grøntsagstoppe eller krydderurter