Rosastegt skinkeculotte
Bedømmelse (5)

Min bedømmelse:

Rosastegt skinkeculotte

Opskriften på rosastegt skinkeculotte har det hele. Lækkert kød, velsmagende brun sauce, dejlige ovnkartofler og smagsfyldt kryddersmør! Prøv den!

Antal portioner

Kryddersmør

  • 25 g blødt smør
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 knust fed hvidløg
  • 12 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 4 spsk hakket frisk persille
  • 1 skinkeculotte
  • 2 dl vand

Ovnkartofler

  • 750 g kartofler i tynde skiver
  • 2 spsk hakket rødløg
  • 50 g smør smeltet
  • 1 tsk groft salt

Sauce

  • 2 dl Karolines Køkken® Piskefløde 38%
  • 2 spsk saucejævner
  • kulør
  • 12 tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Tilbehør:

  • 300 g salat eller 600 g grønsager

Kryddersmør

Rør smørret sammen med persille og øvrige ingredienser.

Rids culottens fedtlag og smør det med kryddersmør. Læg culotten i et ovnfast fad og hæld vand ved. Steg culotten midt i ovnen i ca. 50 min. Tag stegen ud af ovnen og mål med et stegetermometer kødets temperatur. Kødets centrumstemperatur skal vise 60°, før stegen er færdig og tages ud. Hæld skyen op i en gryde og lad stegen hvile tildækket, til kartoflerne er færdige.

Ovnkartofler

Skru ovnen op på 225°. Læg kartoflerne lagvis med rødløg i 6 små ovnfaste portionsfade (ca. 12 cm i diameter) og hæld smør over. Drys med salt. Steg kartoflerne midt i ovnen i ca. ½ time.

Sauce

Varm skyen op og tilsæt piskefløden. Jævn saucen med saucejævner og kog den igennem ved svag varme. Tilsæt kulør og smag til med salt og peber.

Ved serveringen

Skær culotten i meget tynde skiver.

Stegetid for culotte

Ca. 55 min. ved 160°.

Tilberedningstid: 60+ min

  • Energiindhold for hele retten: 14930 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 28,4 g
  • Protein: 21 %
  • Kulhydrat: 23 %
  • Fedt: 56 %
  • Alkohol: 0 %
Kilde: