Rugdrys og hindbærkompot til tykmælk
30 min

Rugdrys og hindbærkompot til tykmælk

Et lækkert mellemmåltid til dig der nyder at gøre lidt ekstra ud af det. Kan fx serveres til brunch.
Bedømmelse (0 vurderinger)

Min bedømmelse:

Rugdrys og hindbærkompot til tykmælk

Et lækkert mellemmåltid til dig der nyder at gøre lidt ekstra ud af det. Kan fx serveres til brunch.

Antal portioner

Rugdrys

  • ½ dl flydende honning
  • ½ dl vand
  • 100 g rugflager (ca. 2 dl)
  • 75 g knækkede boghvedegryn (ca. 1 dl)
  • 50 g hakkede mandler

Hindbærkompot

  • 250 g skyllede friske hindbær
  • 125 g solbærmarmelade (ca. 1 dl)
  • 1 spsk fintrevet frisk ingefær
  • 2 spsk flydende honning

Fremgangsmåde:

Rugdrys

Rør honning og vand sammen. Bland rugflager, boghvedegryn og mandler i en lille bradepande. Vend honningvandet i og rist rugdrysset midt i ovnen - rør i blandingen et par gange under ristningen. Lad rugdrysset køle af på en bagerist med bagepapir.

Hindbærkompot

Vend imens hindbærrene sammen med solbærmarmelade, ingefær og honning. Stil kompotten tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til - hindbærkompotten er kraftig i smagen.

Server rugdrys og hindbærkompot til det kolde syrnede produkt.

Tip

Rugdrysset kan opbevares på køkkenbordet i et glas med låg i ca. en uge.

Ristning

Ca. 20 min. ved 200°.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 8890 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 32,1 g
  • Protein: 13 %
  • Kulhydrat: 69 %
  • Fedt: 18 %
Print