Små rispakker med bresaola og grønt

Små rispakker med bresaola og grønt

30 min
Hyggelig og nem lille ret til når vennerne dukker op. Alt kan gøres klar - vupti.
https://www.arla.dk/opskrifter/sma-rispakker-med-bresaola-og-gront/

Sådan gør du

  • Vend avocado, citronsaft og salt sammen. Dyp rispapiret et af gangen i meget varmt vand i ca. 15 sek. eller til pladen er helt blød. Tag den op, lad vandet dryppe let af og placer den udbredt på et spækbrædt. Læg kød, avocado, bladselleri og hjertesalat lidt ude i kanten og rul den sammen helt tæt og luk enderne ind.
  • Rør kvark, tomatrelish og salt sammen. Smag til og server tomatdressingen til rispakkerne.

Du kan komme alverdens fyld i fx laks, tun, gulerod, majs, squash - kun fantasien sætter grænser. Det er meget hyggeligt at tage alle ingredienser med ind til bordet og lade gæsterne lave sine egne pakker. Du kan også lave dem i forvejen og stille dem tildækket på køl UDEN at de rører hinanden. Tag dem ud 1 time inden gæsterne kommer.

Energiindhold for hele retten:

3449 kJ / 824 kcal

Næringsindhold pr. 100g

383 kJ / 92 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 20 % 4,5 g
Kulhydrat: 25,9 % 5,8 g
Fedt: 54,1 % 5,6 g
Relateret video
Sådan skærer du en avocado

Avocadoer kan drille lidt, når de skæres. Karolines Køkkenskole viser her et trick til, hvordan du nemt fjerner stenen fra en avocado.

Ingredienser

200 g Avocado i strimler (ca. 200 g)
1 spsk Friskpresset citronsaft
½ tsk Havsalt, fx Læsø sydesalt
12 plader Rispapir (ca. 120 g)
125 g Strimlet bresaola - lufttørret okseinderlår
75 g Bladselleri i tynde strimler
50 g Strimlet hjertesalat
2½ dl Kvark
3 spsk Tomatrelish
½ tsk Groft salt